Skift standardprogram for en filtype
Nogle gange kan du have installeret flere programmer der kan åbne samme filtype. Som regel er det det sidst installerede eller sidst opdaterede der åbner filerne som standard. Det kan du heldigvis ændre på – se her hvordan.
I dette eksempel har jeg f.eks. både installeret Adobe Acrobat Reader og Adobe Acrobat Pro. Adobe Acrobat Reader var netop blevet opdateret og havde således overtaget pladsen som standardprogram til at åbne PDF-filer. Det var lidt irriterende, fordi Adobe Acrobat Pro var det program der skulle bruges i de fleste tilfælde.
Derfor ændrede jeg standardprogram tilbage til Adobe Acrobat Pro. Jeg fandt en PDF-fil og højreklikkede på den. Så valgte jeg “Åbn med” (Open with) og herefter “Vælg standardprogram” (Choose default program).
Så valgte jeg så Adobe Acrobat Pro og sørgede for at feltet “Åbn altid denne filtype med det valgte program” (Always use the selected program to open this kind of file) var krydset af.
Så trykkede jeg OK og herefter åbnede PDF-filer altid i Adobe Acrobat Pro.