Snapdragon processor – Hvad er det?

En del smartphone processorer er baseret på Snapdragon. Få et overblik her.
Snapdragon er en serie processorer udviklet af det amerikanske firma Qualcomm. Det er processorer der ikke kun bruges i en del smartphones, men også pc’er. Nogle af de smartphobes der har kørt Snapdragon er Samsung, Motorola og Google Pixel.
De bedste Snapdragon processorer er dem der er i 800-serien. De kaldes blandt andet 865 og 865 Plus. Serien indeholder 8 kerner (octacore), der består af 1×2,84 GHz Cortex A77 core, 3×2,4 GHz Cortex A77 cores og 4×1,8 GHz Cortex A55 cores. En anden type i 800-serien er 855 og 855 Plus. Det er også en octacore med 1×2,84 GHz, 3×2,42 GHz og 4×1,8 GHz.
Der er også 700-serien som er lidt mindre kraftfuld, men også anvendes i nogle smartphones. De har numre som 720, 730, 765 og 768. Jo højere numre, desto mere kraftfuld. Der er også tale om en octacore processor med 1-2 kraftfulde kerner og så resterende mindre kraftfulde kerner.
Så er der endelig 600-serien og 400-serien som er de billigste klasser. Også med 8 kerner. De er heller ikke særlig kraftfulde, hvilket hænger sammen med prisen.
Hvis du går op i processorkraft skal du vælge en fra 800- eller 700-serien. Går du mere op i prisen kan du nøjes med 400- eller 600-serien.