SSD vs. HDD – Derfor er SSD det du skal vælge

Når du skal købe en ny computer, kan du vælge mellem en SSD harddisk eller HDD harddisk. Se her hvad forskellen er og hvorfor du skal vælge SSD.
Det kan nogle gange være mange tekniske betegnelser, når du skal ud og vælge den næste computer du vil købe. En af dem er betegnelserne SSD og HDD når det gælder harddiske. Det er to forskellige harddisk teknologier, men de kommer til at have stor betydning for hastigheden af din computer.
Groft sagt så er HDD den gamle teknologi og SSD er den nye. HDD harddiske er en harddisk der lige som i gamle dage har en disk der kører rundt indeni – og det kan du høre mens computeren kører. Den larmer altså en del og er i grunden også ret langsomt.
SSD er derimod en nyere type harddiske, der er bygget lidt ligesom et stort flashkort. Og som du ved fra flashkorte, så larmer de ikke og de er lynhurtige. Sådan er det også med SSD.
Og det er netop grunden til at du skal vælge SSD fremfor HDD: De er hurtigere og larmer meget mindre.
Andre fordele ved SSD er, at de skal ikke defragmenteres, de kan tåle at blive tabt og få stød, hvilket en HDD harddisk ville blive ødelagt af.
Men der er selvfølgelig også nogle ulemper ved at vælge SSD. Den største er prisen, fordi du kan nemt få en HDD harddisk på 1-2 TB for samme pris som du køber en 125 GB SSD harddisk. Her skal du dog huske på, at for en computer behøver du ikke mere end 125 GB. Brug hellere pengene på at få et abonnement på Onedrive, iCloud, Dropbox eller Google Drive og tag så løbende backup hertil. Så er du også sikret mod virus, tyveri og brand.
Hvis du ser bort fra prisen er der ingen tvivl: Vælg SSD.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x