Startguide til Mastodon – Sådan kommer du igang
Her kan du finde en begynderguide til det sociale netværk Mastodon, som er et alternativ til Twitter.
Flere og flere får en profil på det sociale netværk Mastodon. Det er et socialt netværk som på mange måder minder om Twitter, men samtidig er der også nogle forskelle som du skal være opmærksom på. I denne artikel vil jeg prøve at nævne nogle af de vigtigste ting du skal vide, når du får en profil på Mastodon. Hvis du savner noget eller har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar nederst, så skal jeg prøve at svare.
Hvad er Mastodon?
Først skal vi lige have styr på hvad Mastodon er. Mastodon er et socialt netværk til mikroblogging ligesom Twitter. Altså et socialt netværk hvor du som udgangspunkt skriver korte indlæg. På Twitter kan du skrive indlæg op til 280 tegn, mens det på Mastodon som udgangspunkt er op til 500 tegn. Når jeg skriver som udgangspunkt, så er det fordi at nogle steder på Mastodon har du mulighed for at skrive længere indlæg, men det vender vi tilbage til.
Twitter er ejet af multimilliardæren Elon Musk, og det er altså et stort kommercielt firma som står bag Twitter. Her er Mastodon anderledes. For Mastodon er for det første open source, og det er ikke lavet for at tjene penge. Samtidig er det et såkaldt decentralt socialt netværk, hvilket betyder at det er et netværk der består af mange små servere som tilsammen udgør hele Mastodon. Enhver kan altså starte en ny Mastodon server – en såkaldt instans – og så kan de koble den sammen med de andre og kommunikere på Mastodon. Twitter er derimod et centralt netværk, hvilket betyder at der er én stor servergruppe hvor alle brugere og data er på.
En fordel ved et decentralt netværk er, at det gør det muligt for hver enkel instans at lave deres egne regler. Nogle instanser kan altså tilbyde deres brugere at de kun må skrive op til 500 tegn, mens andre kan ændre denne grænse til hvad de har lyst til. Man kan også på hver instans fokusere på en bestemt gruppe medlemmer, så fx. der kan være én instans for IT interesserede og en anden instans for Økonomiinteresserede. Medlemmerne af instansen kan let kommunikere sammen inden for instansen, men ved at den er koblet sammen på Mastodon kan man kommunikere med enhver bruger i hele Mastodon.
I virkeligheden er Mastodon kun en del af det store sociale netværk, som man kalder for Fediverset eller Fødiverset. Fediverset består af flere slags software, som allesammen decentralt samles til Fediverse. Fx. er der et Instagram alternativ der hedder Pixelfed, hvor man også kan oprette en profil. En Pixelfed server er også koblet på Fediverset, ligesom alle Mastodon instanser, og det betyder at har du en profil på Mastodon kan du også se og kommunikere med dem på Pixelfed. Og alle de andre deltagere i Fediverset. På Fediverse.Party kan du se eksempler på alt det software som er en del af Fediverset:
I denne artikel vil jeg dog fokusere på Mastodon, fordi der er nok af ting at sætte sig ind i her. Lad os starte med hvad det koster at have en profil på Mastodon. Det er meget nemt, fordi det er som udgangspunkt gratis. Når jeg siger som udgangspunkt, så er det fordi den enkelte instans bestemmer selv sine egne regler, herunder om de vil tage penge for at du får en profil. Nogle spørger også efter donationer for at dække serveromkostningerne. De har ikke reklamer som Twitter, og derfor er mange servere netop afhængig af donationer.
Hvilken Mastodon instans skal jeg vælge?
Når du skal oprette en Mastodon profil, skal du starte med at vælge hvilken instans du vil have din profil hos. I virkeligheden er det valg ikke så vigtig, fordi du kan altid flytte profilen senere hvis du hellere vil have din profil på en anden instans. Du kan se et udvalg af instanser som kan anbefales på Joinmastodon.org. Når du har valgt en instans kan du bare oprette en profil der.
Det kan være svært at vælge hvilken instans du gerne vil have. Tidligere anbefalede jeg at man valgte en af de store internationale instanser, såsom Mastodon.social, Mastodon.online eller Mastodon.nu, men der er efterhånden kommet en del danske instanser også, som kan være en god ide at vælge. Her ville jeg især vælge en af de følgende seks instanser, fordi de er medlem af det danske relay, som gør at de deler indlæg og du derfor har nemmere ved at finde dansk indhold på Mastodon.
Der findes andre danske instanser, som du også kan vælge. Men fordelen ved at vælge en af serverne der deltager i det danske relay, er som sagt at de deler indlæg på tværs af servere. Det betyder i praksis at uanset hvilken af disse servere du vælger får du adgang til masser af dansk indhold. Vælger du en instans som ikke deltager i det danske relay, så er du afhængig af at en af personerne på din server følger de personer du skal se indlæg fra.
Hvis du alligevel hellere vil have din profil på en international instans, så kan Mastodon.nu nok især anbefales. Det er en stor svensk instans, som accepterer alle fra Norden.
Hvad skal jeg gøre når jeg har en profil?
Når du har oprettet en profil, så er der flere ting du kan starte med. Først og fremmest kan du udfylde din profil med navn, billede og en beskrivelse af hvem du er. Du kan se nedenunder hvordan jeg har valgt at præsentere min profil. Du skal selvfølgelig bare gøre som du har lyst, men det kan måske være til inspiration. Jeg har valgt at skrive mit navn og så efterfulgt af et dansk flag. Det flag er en emoji, som jeg har kopieret herfra og indsat direkte i navnet. På den måde kan andre se det er en dansk profil.
Så har jeg indsat et link til min blog og til min Twitter profil, så andre folk kan finde den. Endelig har jeg skrevet en kort tekst om hvem jeg er.
Når du har gjort din profil færdig, så skal du skrive dit første indlæg – eller Toot som man også kalder det. Det fungerer lidt lige som Twitter ved at du skriver en tekst og trykker på knappen “Toot!”. Du kan med fordel lave et toot der introducerer dig selv. Husk så at tilføje tagget “#introduktion” eller #introduction som er det tag der samler introduktioner og “#dkmastodon” som er det tag der oftest bruges til danske toots. På den måde kan andre finde dit toot.
Hvis du skulle have lyst til at vedhæfte et billede, så trykker du på klipsen nedenunder. Den næste knap er til at tilføje en afstemning. Og så kommer der en vigtig knap, fordi den styrer hvem der må se det indlæg du er igang med at skrive. Standard er Public og det betyder at alle kan læse det. Unlisted er også for alle, men den vil så ikke være en del af det feed der hedder Explore eller Udforsk. Followers only betyder det kun er dine følgere der må læse dit toot. Og Mentioned people only betyder at det kun er de personer du tagger der kan læse det.
Det bringer os over til det der hedder Direct messages i Mastodon. Fordi det er ikke private beskeder, som du kender dem på Twitter. Sikkerheden ved beskeder i Twitter er egentlig heller ikke god, fordi de er ikke end-to-end krypteret. Men i Mastodon vil en Direct message være det samme som en Mentioned people only rettet mod den person du vil sende beskeden til. Med andre ord et toot som kun din modtager kan læse. Hvis du vil sende rigtige beskeder til folk, så brug en beskedtjeneste der er krypteret, som fx. Signal.
Den fjerde knap hedder CW som står for Content Warnings. Content Warnings betyder at du markerer dit toot som et følsomt emne, som potentielt kan støde nogen. Hvis fx. du skriver om krig, voldtægt eller andre emner der potentielt kan støde nogen kan du advare dem på forhånd. Der er lidt delte meninger om hvor udbredt disse skal anvendes – du kan selv læse min mening her. Men du har i hvert fald en mulighed for at advare folk på forhånd.
Den sidste knap er sproget, og den kan du under indstillinger sætte en standard for. Du kan altså angive om du skriver på dansk eller engelsk, og det giver mulighed for at man kan filtrere hvilke toots du vil se efter sprog.
Endelig er der en tæller der fortæller hvor mange tegn du har tilbage, ligesom du kender på Twitter.
Hvad må man på Mastodon?
Når nogle fortæller om Mastodon kommer de med en lang række regler til hvordan du skal opføre dig når du skriver på Mastodon. Nogle vil gerne fortælle hvilke emner du ikke må skrive om, hvornår du skal sætte en Content Warning på, om du må autoposte ting fra Twitter, om du må nævne Elon Musk og mange andre ting.
Men i virkeligheden må du gøre lige hvad du vil, når bare du overholder de regler som den enkelte instans har sat for dets medlemmer. Det betyder også at hvis du synes der er for mange regler på den instans du er på, så kan du flytte til en anden instans der ikke har de regler. Mastodon indeholder altså en stor frihed til at grupper kan organisere sig efter hvilke regler de synes der skal gælde. Det betyder også at nogle instanser kan vælge at blokere for andre instanser, som ikke har de samme regler som dem selv. Ligesom den enkelte Mastodon bruger også kan blokere nogle de er uenige med. Det står en frit for.
Jeg synes Mastodons stifter siger det smuks, når han beskriver hvad meningen er med Content Warnings:
“Having been here since 2016, I can tell you there is definitely no such thing as a consensus on usage of content warnings on the fediverse. It’s a decentralized network that doesn’t belong to any one party, so by definition there is no single culture on it. Different corners have different expectations and customs.
Toot fra @Gargron@mastodon.social
For my part, I’ve always seen them as something at the discretion of the author. As the reader, you have a plethora of tools to disengage from unwanted content on Mastodon—with even better filters coming in 4.0—and harassment is not one of them. People who are arriving now have as much right to be here and bring their own culture as the ones who came before them.“
Han fortæller her at der er ikke nogen bestemte regler for hvad du skal gøre til, og at det er netop meningen med et decentralt netværk. Med andre ord kan hver instans altså indrette sig efter de regler som de synes bør gælde.
Hvordan finder jeg danskere på Mastodon?
Nu har du fået lavet en Mastodon profil og skrevet en introduktion, men nu skal du finde nogle af følge. Måske det er andre danskere du især gerne vil finde. Det kan du blandt andet gøre ved at søge på tagget #dkmastodon, #dkfedi eller #danskertrut som er nogle af de tags danskere ofte bruger. Så kan du se hvilke brugere der skriver her og se om du deler interesser med dem.
Mastodon har ikke en algoritme som Twitter. Det betyder at du får vist de indlæg som dem du følger skriver og i kronologisk rækkefølge. Lidt ligesom Twitter i gamle dage.
Du kan også finde de personer du følger eller dem der følger dig på Twitter. Det kan du blandt andet gøre ved at åbne Twitter og så søge på “Mastodon”. Så sætter du et søgefilter på, hvor du markerer at du vil kun se indlæg fra de personer du følger. Så får du vist indlæg hvor Mastodon er nævnt. Det er fint, fordi ofte vil folk skrive på Twitter at de nu har fået en Mastodon profil. Det samme bør du også gøre, så de kan finde dig herinde.
Du kan også bruge et værktøj, der scanner dine Twitter følgere og dem du følger for om de har en profil på Mastodon. Det kan du blandt andet gøre med dette værktøj – det var faktisk den måde jeg fandt flest. Resultatet kan du eksportere som en CSV fil, og den kan du importere i Mastodon under Indstillinger og så Import.
Men ellers surf rundt og find interessante profiler, og følg dem. Du kan altid affølge dem igen.
Hvilke andre tips er der til Mastodon?
Lad os lige slutte af med andre gode tips til brug af Mastodon:
- Brug tags ligesom på Twitter. Det kategoriserer dine indlæg, gør det nemt for andre at finde dem.
- Tryk på Favorit hvis du vil like et toot. Det får ikke tootet vist på din profil som på Twitter, men det fortæller forfatteren at du godt kan lide hvad de skrev.
- Hvis du vil dele et toot, trykker du på knappen Boost. Så kommer det også ind på din profil.
- Kommenter hvad andre skriver ved at trykke på Reply to thread.
- Angiv billedtekst når du indsætter et billede.
- Marker toots med Content Warnings hvis du tror det kan støde andre, men sæt dig ind i de regler der gælder for din instans.
Når du gør disse ting og begynder at interagere med folk på Mastodon, bliver det også sjovere at være der. Og endelig kan du downloade apps til Mastodon, så det bliver lettere at læse og skrive toots. Der findes både en app til Android og til iPhone.
Jeg håber du kunne bruge denne startguide til at komme godt igang med Mastodon. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar nederst.
