Stor Mastodon instans overtaget af kryptofirma

Verdens næststørste Mastodon instans Pawoo er blevet overtaget. Det vidner om at man skal tænke sig om hvilken instans man vælger.

I dag kom nyheden at den japanske Mastodon instans Pawoo er blevet overtaget. Selvom mange her fra vesten nok ikke kender så meget til Pawoo, skulle der være tale om den næststørste Mastodon instans i verden. Der er altså tale om at tusindvis af Mastodon brugeres data nu kommer i nye hænder.

Det er Mask Network der overtager Pawoo, det skriver de selv i en meddelelse på deres Mediumkanal. Nyheden kom ud i dag den 21. december, og der fremgår at de overtager netværket fra dags dato. De fortæller instansen nu indeholder 800.000 brugere.

Udover ejeren af verdens næststørste Mastodon netværk, er firmaet kendt for at arbejde med kryptovaluta. Og så ejer de i forvejen to andre Mastodoninstanser, nemlig mstdn.jp og mastodon.cloud. Endelig har de været med til at bygge den officielle Mastodon app.

Det er egentlig ikke så interessant hvem der har overtaget Pawoo, og Mask Network lover at det ikke får betydning for brugerne. Det interessante er at Mastodon har været kendt for at ingen rigmand kan overtage Mastodon, fordi det er et decentralt netværk. Det er selvfølgelig stadig rigtig, men sagen om Pawoo minder os om at en rigmand kan godt overtage enkelte instanser der er store. Det betyder at det er vigtigt man overvejer nøje hvem der driver den instans man vælger til sin profil, og hvad der ville ske hvis nogen overtager den.

I øvrigt forlyder det på Mastodon, at Pawoo faktisk er en instans der er defedereret fra mange andre instanser, fordi mange andre instanser har blokeret instansen. Dette skulle efter sigende skyldes at der på serveren er brugere der deler en del animerede tegninger, som vi i vesten ville karakterisere som børneporno, men ikke nødvendigvis i Japan. Mask Network får derfor ganske vist en instans med mange brugere, men ikke nødvendigvis en instans som får betydning i det store Mastodon netværk.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x