Styr dine privatindstillinger på din Youtube konto
Har du en Youtube konto? Har du så tænkt på at alle faktisk kan se de videoer du liker og de playlists du følger? Her ser du hvordan du kontrollerer dine privatlivsindstillinger.
De fleste har en Youtube konto. Det har man ofte hvis man ser videoer på Youtube – og hvem gør ikke det? Hvis du har en Google konto, følger der som regel også en Youtube konto med.
Det er selvfølgelig også meget fint, men de fleste ved faktisk ikke at alle kan følge med i de videoer de liker og de playlists de følger. Det kan man heldigvis ændre på med nogle få klik, som jeg her vil vise.
Det kan andre se
Hvis du vil se hvad andre ser, når de kigger på din Youtube profil kan du prøve at åbne et inkognito-browservindue. I Google Chrome gør du f.eks. det ved at trykke CTRL+SHIFT+N. Dette åbner et nyt vindue, hvor alt hvad du browser her ikke er baseret på at du er logget ind nogle steder eller hvilke websider du har besøgt før.
Så går du ind på Google og søger efter dit fulde navn og herefter Youtube. Afhængig af hvad du hedder, kan du så finde linket til din Youtube profil, som du så besøger. Nedenunder kan du f.eks. se at jeg fandt min youtube profil som det første.
Den går du så ind på og her vil du nøjagtig kunne se hvad andre kan se om dig. Har du liket nogle videoer eller fulgt nogle playlists, vil de blive vist her så alle kan se dem.
Det gør du ved det
Det skal vi have ændret. Først går du ind på Youtube hvor du skal være logget ind. Tryk på dit ikon i øverste højre hjørne og vælg så tandhjulet (indstillinger).
Så kommer du ind i dine Youtube indstillinger. Vælg nu til venstre den fane der hedder “Privatliv”. Herefter skal du under “Likes og abonnementer” sætte kryds i “Hold alle de videoer, jeg kan lide, og gemte playlister private” og “Hold alle mine abonnementer private”. Så trykker du Gem.
Tjek resultatet
Nu går du så tilbage til dit inkognito-vindue og åbner din Youtube profil igen. Nu skulle den gerne se således ud, så andre ikke længere kan se noget på din profil.
Det var lidt omkring hvordan du kan styre hvad andre kan se på din Youtube profil. Har du nogle spørgsmål kan du bare skrive en kommentar.