Surftown overtager Domaindirect.dk – hvad gør du nu?
Webhotelfirmaet Surftown overtager nu Domaindirect.dk. Det skriver Surftown i en pressemeddelelse.
Til januar begynder de at flytte hjemmesiderne fra Domaindirects system over i Surftowns system. Kunderne vil herefter kunne tilgå deres hjemmeside ved Surftown.
Domaindirect.dk var blandt andet et af de få webhotelfirmaer, der også kunne tilbyde deres kunder et gratis webhotel med 100 MB plads. Dette tilbyder Surftown ikke og det fremgår ikke af pressemeddelelsen hvad der sker med de kunder. Det fremgår dog af pressemeddelelsen:
Når din aftale med Domain Direct udløber, vil du få mere information om Surftowns produkter og services.
Af dette kunne det godt lyde som at det så bliver Surftowns vilkår og priser der gælder fremover. Kunderne skal så tage stilling til om de vil fortsætte hos Surftown eller evt finde et andet webhotel. Priserne starter hos Surftown fra 29 kroner pr. måned, hvilket giver mulighed for 1 domæne og 20 GB plads.
Jeg kan varmt anbefale Unoeuro som webhotel. Dem har jeg brugt i mange år og de giver både mulighed for at have mange domæner på samme webhotel, er billige, hurtige og har en god support. Hvis du som tidligere Domaindirect kunde vælger noget andet end Surftown er du velkommen til at skrive en kommentar om hvad du har valgt.
Jeg har i mange år brugt Meebox. De er ikke de billigste, men de har en fremragende service, hvilket jeg som alm. privatkunde af og til har brug for.
Ja, jeg har også tidligere brugt Meebox og de er også rigtig gode. Af tilfældige grunde bruger jeg dem ikke pt, men har overvejet også at bruge dem. Jeg oplevede på et tidspunkt at deres cPanel var langsomt – er det blevet bedre efter de ændrede deres prisstruktur?