Syntetiske vs. Fysiske fonde – Se forskellen her

Når du skal investere i fonde, er det relevant at se på hvordan fonden er opbygget. Her kigger vi på forskellen mellem syntetiske og fysiske fonde.

En normal investeringsfond fungerer på den måde at når du køber et investeringsbevis, går foreningen ud og køber aktier for dine penge. Afkastet deles så ud blandt alle medlemmer.

For eksempel findes der investeringsfonde der opkøber aktier svarende til sammensætningen af et bestemt aktieindeks, fx. OMXC25. På den måde bliver afkastet omtrent som afkastet på selve indekset, afhængig af hvor god fonden har været til at efterligne indekset.

Sådan en fond kaldes for en fysisk fond eller fysisk replikeret fond, fordi den går ud og køber rigtige aktier, svarende til indekset.

I modsætning hertil findes der også det man kalder for en syntetisk fond eller syntetisk replikeret fond.

Det er en fond, hvor fondens værdi fortsat følger et bestemt indeks, men pengene du investerer bliver ikke nødvendigvis brugt til at købe aktier for. Til gengæld har disse fonde en modpart, fx. en bank, som står inde for fondens værdi. Der indgås såkaldte swapaftaler med banken, så hvis aktieindekset stiger i værdi skal banken betale penge til fonden.

Nogle kan ikke lide syntetiske fonde. Dels fordi de investerer og dermed støtter ikke i de virksomheder, som driver et bestemt indeks du er interesseret i. Og så er der en marginal risiko ved disse fonde, som man også skal være klar over.

Når man har at gøre med en syntetisk fond, er der som sagt en modpart der står inde for fondens værdi. Men kan du også stå inde for den modpart? Hvad hvis den modpart ikke længere kan betale sine forpligtelser til fonden, selvom indekset stiger? Hvad hvis modparten går konkurs? Derfor er det vigtig at kende hvem modparten er og have tiltro til denne også.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x