Telegram – Messenger app der blev til et socialt medie

Den populære messenger app Telegram er efterhånden udviklet til et socialt medie, hvor alt muligt anonymt kan deles.

Tilbage i 2018 stiftede jeg for første gang kendskab til Telegram. Det blev dengang primært set som et alternativ til Facebook Messenger, på grund af dets øgede krypteringssikkerhed, der gjorde at hvis du skrev noget på Telegram kunne du regne med at fx. myndigheder ikke kunne læse med. Sidenhen har jeg ikke rigtig brugt den, fordi jeg har enten fortsat brugt Facebook Messenger til de steder hvor jeg fandt det okay og ellers Signal til de steder hvor jeg gerne ville have et ekstra lag af kryptering.

Men nu har jeg kigget på Telegram igen, og kan se det har udviklet sig noget siden første gang jeg stiftede kendskab med mediet. Jeg tror godt man kan sige at det nu ikke kun er en messenger app, men også et socialt medie. På grund af dets store lag af sikkerhed deler mange nemlig informationer via Telegram, som andre ikke skal kunne spore. Fx. har den Ukrainske præsident Zelenskiy sin egen Telegram kanal hvor han deler mange ting.

En af de ting der gjorde at jeg i sin tid valgte Signal var, at Telegram til en vis grad faktisk har nogle rødder i Rusland. Det er nemlig de to russiske brødre Nikolai og Pavel Durov, der stiftede Telegram i sin tid. Oprindeligt lavede de det sociale medie VK, men det blev overtaget af de russiske myndigheder, hvorfor de forlod projektet. Mange af udviklerene til Telegram kom i sin tid også fra den russiske by Sankt Petersborg, men er senere flyttet til Dubai grundet meget restriktive IT regler i Rusland. Min skepsis har dog måttet bringes til skamme, fordi jeg har i hvert fald indtil videre ikke set eksempler på at Telegram er blevet kompromiteret til at bringe russerne informationer der skulle være anonyme. Jeg vil derfor gerne give Telegram en chance igen, men nu primært som socialt medie.

Udover de russiske rødder, så er Telegram også et sted for “det frie ord” på godt og på ondt. Fordi det giver selvfølgelig mulighed for at minoriterer og forfulgte i lande rundt omkring kan kommunikere ud, men samtidig har det også været rum for blandt andet terroristgrupper og andre oprørsgrupper, som jeg bestemt ikke støtter. Af samme grund var det faktisk tæt på at blive fjernet fra AppStore på et tidspunkt, fordi det husede ekstremistgrupper. Det er derfor et socialt medie, hvor ytringsfrihed sættes højt og det på godt og på ondt.

På Telegram skelnes der også mellem Telegram kanaler og Telegram grupper. Forskellen mellem dem svarer lidt til Facebook sider og Facebook grupper, hvor Telegram kanaler primært er lavet som en kanal hvor ejeren kommunikerer ud, så er grupper et rum hvor alle deltagerne kan kommunikere.

Som sikker messenger app, vil jeg nok fortsat anvende Signal fremfor Telegram. Men nu får Telegram en chance som socialt medie. Men hvem skal man følge inde på Telegram? Skriv gerne dit bud i en kommentar nedenfor.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x