Tesla Model Y – Mest solgte elbil lige nu

For nylig valgte Tesla at dumpe priserne på Tesla, hvilket har fået Tesla til at tage førerpositionen som den mest solgte elbil lige nu.

I februar 2023 blev der solgt over 1.000 Tesla Model Y i Danmark, ifølge eu-evs.com. Det er dermed klart den mest solgte elbil lige nu – selv mere end Skoda Enyaq og VW ID.4 der blev de mest solgte biler i år 2022. Salget stormede op efter Tesla dumpede priserne på købspriserne af en Tesla.

Med de nye priser kan Tesla Model Y fås fra 374.990 kroner for den baghjulstrukne Standard Range, mens de firhjulstrukne Long Range og Performance modeller koster hhv. 433.490 kroner og 502.896 kroner. Bestiller man dem nu kan man forvente de bliver leveret efter 3 måneder.

En af de store fordele ved Tesla er rækkevidden. Der er ingen tvivl om at Tesla har skabt nogle biler der ligger i den høje ende af rækkevidden, og samtidig også er hurtige til at lade op. Standard range har en WLTP rækkevidde på 455 km, mens Long Range og Performance har hhv. 533 km og 514 km. Disse rækkevidder kan opfylde behovene for de fleste i en bil, hvad enten man mest kører i byen eller pendler lange ture hver dag.

Tophastigheden for Standard Range og Long Range er 217 km/t, mens Performance kan klare 250 km/t. Accelerationen fra 0 til 100 km/t er for de tre modeller hhv. 6,9 sekunder, 5,0 sekunder og 3,7 sekunder. Tesla Model Y er altså ikke en bil hvor du må gå på kompromis med evnen til at køre stærkt eller accelerere hurtigt. Når det er sagt så kan man alligevel ikke bruge den tophastighed i Danmark, og selv hvis man kunne ville den æde batteriet op lynhurtigt.

Men så er det godt at man kan lade bilen hurtig op. Derhjemme kan du oplade med 11 kW, hvilket er standard for de fleste elbiler. Men lynladning af en Tesla Model Y er op til 250 kW. Det er der altså ikke mange elbiler der kan prale af. En anden fordel er Teslas udbredte ladenetværk, som efterhånden findes på mange steder langs motorvejene i Danmark. Batteriet har en kapacitet på 82 kWh brutto og 75 kWh netto.

Der er indbygget anhængertræk på Tesla Model Y og du må trække op til 1.600 kg. Det er vi mange jyder der er glade for, når vi skal have en ny elbil. Der er også en varmepumpe i bilen. Ved Standard Range og Long Range er der 19″ hjul på, mens Performance har 21″ hjul. De har også et superstort bagagerum med plads til en masse ting. Der er også en Frunk foran hvor du kan lægge nogle ting i.

Nogle af de andre gode ting ved Tesla er den gode samspil der er med mobiltelefonen, hvor du blandt andet kan åbne bagklappen bare ved et tryk på din mobiltelefon. Infotainmentsystemet er også godt og skærmen er stor i bilen. Der er dog også ting der kunne forbedres blandt nogle af assistentsystemerne, som ikke altid fungerer som man kunne forvente.

Tesla Model Y er en fin bil til prisen, nu hvor prisen er sænket. Der er ingen tvivl om at mange vil finde bilen tiltagende, og mon ikke den også snupper prisen som den mest solgte elbil i år 2023. Personligt kan jeg dog bedre lide udseendet på fx. en Skoda Enyaq som ligger i nogenlunde samme prisleje, men det er nok mest en smagssag. Blandt andet bryder jeg mig ikke så meget om de håndtag der sidder på Tesla, og så kan jeg også godt lide elbiler med lidt flere fysiske knapper end Tesla har.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
jramskov siger:

@andreas fin artikel og ja, det er ikke usandsynligt det bliver den mest solgte bil i 2023, ikke kun i DK men også på verdensplan – det er lidt vildt.

Andreas Andersen siger:

@jramskov Tak og ingen tvivl om det efter de har sænket priserne. Det kommer vist først til at ændre sig når de andre producenter sænker deres priser mere

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x