Tilbagebetaling af beboerindskudslån – så meget koster det
Beboerindskudslån er kommunale lån til indskud til en lejlighed, som du kan få, hvis du ikke selv kan betale indskuddet. Her kan du se hvordan tilbagebetaling foregår.
Du kan læse mere om selve beboerindskudslånet her, men i denne artikel vil jeg fokusere på hvordan tilbagebetalingen foregår i de tilfælde, hvor der er gået fem år efter du fik lånet. Et beboerindskudslån får du nemlig ifm. du flytter ind i en lejlighed, hvis du søger om det. Hvis du flytter fra lejligheden inden for fem år, falder lånet til betaling og det indskud du får tilbage trækkes fra. Men hvis du bor i lejligheden mere end fem år, skal du betale lånet tilbage til kommunen.
Det foregår typisk ved at kommunen kontakter dig mhp. tilbagebetalingen. Det gør de typisk en måned før de fem år er gået. Her oplyser de dig om at det nu er tiden hvor du skal betale lånet tilbage, og spørger hvor meget du ønsker at afdrage på lånet.
Et beboerindskudslån må maksimalt afdrages over 10 år, hvis der er tale om en lejlighed og 5 år hvis der er tale om et enkeltværelse. Der går nu renter på lånet, og den rente ligger fast på 4,5%. Det betyder for eksempel hvis du har lånt 20.000 kroner til et indskud, så koster det 900 kroner i renter. Den ydelse du vælger skal minimum være så høj, så du maksimalt betaler det af på hhv. 10 eller 5 år, inklusiv de renter der skal betales.
Renten er lovbestemt, så den svinger ikke med de almindelige renter. Den ligger fast på 4,5%.
En af ulemperne ved beboerindskudslån er, at der findes ikke nogen hjemmeside hvor du kan logge ind og følge med i lånets restbeløb, hvor meget renter der føres på lånet m.m. For at få disse informationer skal du kontakte den kommune du har lånt pengene af.
Hvis du har nogle spørgsmål til beboerindskudslån, er du velkommen til at skrive en kommentar nedenunder. Du kan også læse mere i denne artikel, hvor jeg forklarer nærmere hvordan beboerindskudslån foregår.