Ting du kan sige til Google Home
Se en oversigt over ting du kan sige til Google Assistenten på Google Home.
Der er næsten ingen grænser for hvad du kan sige til Google Assistenten på din Google Home Højtaler. I virkeligheden er det bare at prøve sig frem, og hvis du ikke kan sige det, får du det at vide. Det kan være svært at lave en udtømmende liste, men her vil jeg i hvert fald nævne nogle af de ting jeg selv har prøvet med Google Home.
- God morgen: Du får nu nogle praktiske informationer at vide, såsom dine planlagte aftaler, hvordan vejret er den dag og nyhederne afspilles.
- Afspil X via Netflix: Filmen X bliver nu afspillet via Netflix. Kræver du har knyttet Netflix abonnementet til Google Home i indstillingerne. Kan også prøves med Viaplay.
- Afspil X via Netflix på Y: Afspiller filmen X på Netflix på Chromecastenheden/enheden der er navngivet Y.
- Skru lyden ned på 25%: Nu skrues lyden ned til 25% styrke. Det er dumt at sige “Skru lyden ned”, fordi så sker det i for små skridt. Du kan på samme måde også skrue lyden op.
- Stop cast: Stopper musikken der afspilles på højtaleren.
- Stop musikken: Sætter musikken på pause.
- Afspil X via Spotify: Afspiller bestemt musik via Spotify. Kræver Spotify er tilknyttet og et premium abonnement. Hvis du ikke har et premium abonnement, får du ofte afspillet en playliste med musik der minder om.
- Afspil P4 via TuneIn: Afspiller radiostationen P4 via TuneIn.
- Afspil nyhederne: De nyeste nyheder fra radioavisen afspilles.
- Fortæl alle: vi skal spise: Beskeden afspilles på alle Google Home enheder i huset.
- Hvor er min mobil?: Der afspilles en høj lyd fra din mobiltelefon.
- Hvordan er trafikken til arbejde?: Du får trafikinfo at vide om din vej til arbejde og hvor lang tid transporten ventes at tage.
- Væk mig kl. X: Der sættes en alarm til kl. X.
- Hvornår lukker REMA1000?: Du får åbningstider for REMA1000 i nærheden at vide.
- Syng en sang: Google Home synger en sang.
- Hvad er 2+2?: Du får svaret.
- Hvordan lyder en prut?: Du får afspillet en pruttelyd.
- Føj mælk til indkøbslisten: Mælk bliver skrevet på din indkøbsliste.
- Fortæl en joke: Du får afspillet en joke.
- Start en timer på 5 minutter: Der startes en timer på 5 minutter.
- Vælg et tal mellem 1 og 10: Der afspilles et tilfældigt tal mellem 1 og 10.
- Hvad er næste aftale i min kalender?: Du får afspillet næste aftale der står i din kalender.
- Mind mig om at købe ind kl. 17: Du får en notifikation kl. 17 om at købe ind.
- Hvordan bliver vejret i morgen?: Du får vejrudsigten for i morgen.
- Hvad er pi?: Pi med mange cifre afspilles.
- Hvor meget er 100 euro i danske kroner?: Du får afspillet kursen.
Du kan også med højtaleren styre andre enheder, som for eksempel Phillips Hue pærer, hvor du kan tænde og slukke for lyset eller IKEA rullegardiner, hvor du kan rulle gardinerne ned.
Hvis du kender til flere kommandoer, må du meget gerne skrive dem i en kommentar nedenunder.