To Easee ladebokse forbydes i Sverige

Af sikkerhedsmæssige årsager er to ladebokse fra Easee blevet forbudt at sælge i Sverige. Ser her hvilke ladebokse der er tale om.

Easee ladebokse er nogle af de mere populære ladebokse i Danmark. Derfor er det også bemærkelsesværdig at to af deres ladebokse nu forbydes i Sverige. Det er Elsakerhetsverket der har forbudt salg af de to ladebokse. Af en artikel fra Aftonbladet fremgår det at der i Sverige er 100.000 installationer med disse ladebokse. Det drejer sig om følgende ladebokse:

  • Easee Home
  • Easee Charge

Easee Home koster ca. 5.500 kroner i Danmark, mens Easee Charge koster omkring 10.000 kroner. De er nogle af de mere populære ladebokse, som også er udbredte i Danmark.

Årsagen til at svenskerne forbyder de to ladebokse er at de ikke har en jordfejlsafbryder eller DC-beskyttelse, og det skulle i værste konsekvens kunne føre til at ladeboksen går i brand. Elsakerhetsverket har dog fortalt at de ikke har nogle konkrete sager hvor det nogensinde er sket, og derfor skal man da heller ikke pille sin eksisterende ladeboks ned. De anbefaler dog at man får ladeboksen fikset med ekstra beskyttelse.

De danske myndigheder i Sikkerhedsstyrelsen har ikke tænkt sig at indføre et forbud, og fortæller også at man heller ikke i Danmark har set nogle eksempler hvor der har været risiko ved at bruge ladestanderne. På Facebook skriver Sikkerhedsstyrelsen:

De svenske myndigheder har ikke forbudt anvendelse af ladeboksene. De vurderer ikke, at der er risiko for personskade ved at anvende ladeboksene, og de har heller ikke fået anmeldelser om ulykker med ladeboksene. Sikkerhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er nogen umiddelbar fare ved at anvende ladeboksene. Vi afventer, at fabrikanten informerer myndighederne i de lande, hvor ladeboksene er solgt, om hvad de planlægger at gøre. Derefter vil vi afklare, om det er nødvendigt med konkrete tiltag i Danmark.

Kilde: Facebook

Efter nyheden har en af Easee’s konkurrenter Zaptec fået medvind, idet kursen for Zaptec aktier steg med 15% dagen efter nyheden. Easee har meddelt at man vil anke afgørelsen fra Elsakerhetsverket. De mener nemlig at deres ladebokse er beskyttet, bare ikke på den traditionelle måde. I stedet sidder der en digital sensor, som kan registrere lækstrøm og som så afbryder ladestanderen med det samme.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x