Toyota lancerer to nye bZ konceptbiler

Nu lancerer Toyota to nye konceptbiler i bZ serien der kaldes bZ Sport Crossover og bZ FlexSpace.

Toyota er stadig langt bagud når det kommer til udviklingen af nye elbiler. For øjeblikket har de kun Toyota bZ4X på markedet, og her har den skuffet for vildt når det kommer til rækkevidden. De lovede nemlig en WLTP rækkevidde på 513 km, men den reelle rækkevidde i tests har været kun 248 km. Derfor tør det vist godt siges at Toyotas entre på elbilmarkedet indtil videre er et flop.

Men nu har Toyota lanceret nogle nye konceptbiler. Konceptbiler er ikke rigtige biler der kommer på markedet, men biler der er under udvikling og som måske en dag bliver til en rigtig elbil. De bliver ofte forandret mange gange inden de frigives til markedet. Disse konceptbiler lanceres i Kina, og det er planen at de skal udvikles videre til elbiler der kan frigives i Kina i 2026. Det er uvist om de så også kommer til Europa og USA.

Denne gang har Toyota valgt at udvikle deres nye elbiler sammen med andre producenter. bZ Sport Crossover bliver udviklet i et samarbejde med BYD, mens bZ FlexSpace bliver udviklet sammen med den kinesiske producent Guangzhou Automobile. Som nævnt er det ikke sikkert at disse elbiler overhovedet vil komme til Europa. Mange bilproducenter har nemlig stor fokus på Kina, hvor konkurrencen er stor, nu hvor kinesiske producenter selv er kommet langt i udviklingen.

bZ Sport Crossover er en crossover som specielt udvikles til den yngre generation (Generation Z som de selv nævner). bZ FlexSpace er derimod et pusterum til familien, som nærmest skal betragtes som familiens andet hjem.

Udover disse to konceptbiler har Toyota også tidligere lanceret konceptbilen bZ Compact SUV. Det var en mindre SUV, der som konceptbil blev lanceret i Belgien og derfor snarere vil blive en elbil der også kommer til Europa. Samlet set har Toyota planlagt at lancere 30 forskellige elbiler inden 2030.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x