Kør-selv-ferie til Gardasøen i elbil
Du kan sagtens tage en elbil på en ferie til Gardasøen, men den skal planlægges bedre og du skal sætte tid af til turen.
Hvordan kommer man med en elbil på ferie, når sommerferien skal holdes ved Gardasøen? En sommerferie sydpå i Europa kræver en del planlægning, specielt når du kører i elbil. Du skal nemlig planlægge alle de stop ved en ladestander, når du skal komme sikkert ned til Gardasøen, uden at løbe tør for strøm. Du skal også sætte tid af til alle de ladepauser du skal tage.
Turen ned til Gardasøen tager typisk 15-17 timer i en benzinbil og er på ca. 1.300-1.600 km afhængig af hvor du kører fra i Danmark. Men skal du køre i en elbil, skal du sætte noget mere tid af. Du skal regne med 7-8 ladestop som tager ca. 45-60 minutter, og dermed ca. 6 timers ekstra kørselstid. Samlet set skal du regne med at turen til Gardasøen i elbil tager ca. 21-23 timer.
Når du skal betale for opladning på ladestandere, kan det være en god ide både at kunne betale med forskellige apps, ladebrikker og Visakort. Nogle gange driller en app nemlig, og så er det godt at have andre betalingsmuligheder. Specielt IONITY har et godt netværk af lynladere i Europa, så de kan være gode at kigge efter på turen ned til Gardasøen. De plejer også at fungere ret godt. Du kan vælge mellem at købe et IONITY abonnement, så sparer du lidt på opladningsprisen, men til gengæld betaler du også et års abonnement. Du skal i hvert fald regne med 2,5 kroner pr. kWh med abonnement og 6 kroner pr. kWh uden abonnement. Ladepriser er dog også meget svingende generelt rundt omkring i Europa, så det kan være en god ide at undersøge priserne meget inden turen, så du ved hvor du skal køre hen.
Det kan også være en god ide at høre om andres erfaringer. Jeg kan fx. anbefale nedenstående Youtube video lavet af Rundt om biler, hvor de har prøvet at køre fra Viborg til Gardasøen i Hyundai IONITY 5, Volkswagen ID.4 og Polestar 2. Generelt var Volkswagen ID.4 den bil med bedst komfort at køre i, og rækkevidden var også her imponerende. Til gengæld var IONITY 5 klart den elbil der kunne DC oplade hurtigst. Jeg ved dog ikke hvor meget jeg ville fokusere på ladehastigheden, så længe det er lynladning, når der alligevel skal holdes pauser på sådan en lang tur. Tilbage som taber står Polestar 2, som hverken opladede hurtigt eller havde lang rækkevidde på turen.
På denne tur kostede det 1.750 kroner at oplade Polestar 2 til turen derned, og her havde man ikke noget ladeabonnement man kunne bruge. Volkswagen ID.4 havde et IONITY abonnement der gjorde de kunne oplade ved de standere med 2,5 kroner pr. kWh, og det betød turen kun kostede 917 kroner. Til gengæld skulle de også betale et IONITY årsabonnement til 1.680 kroner. De havde 6-7 ladestop undervejs ned til Gardasøen, og turen tog ca. 23 timer.
Samlet set skal du ikke bekymre dig om ferierne når du anskaffer dig en elbil, men du skal planlægge turen noget mere. Der skal sættes tid af til ladestop og du skal planlægge hvor du skal køre ind og oplade bilen. Men når det er sagt, så skal turen nok gå godt.