Ubuntu 19.10 "Eoan Ermine" er udkommet
I går kom den næste version af den populære Linux distribution Ubuntu, der har fået navnet “Eon Ermine”. Se nyhederne her.
Ubuntu er en af de mest populære Linux distributioner. Den opdateres to gange årligt – i april og oktober. Denne version kommer derfor til at hedde version 19.10, fordi den er udkommet i Oktober 2019.
Samtidig får versionerne et kælenavn bestående af to ord med samme bogstav, denne gang “Eoan Ermine”. De er altid navngivet efter dyr og skifter bogstav for hver version. Denne gang en Ermine, som er betegnelsen for en lækat.
Hvert andet år bliver der frigivet en Long Term Support version (LTS version). Den seneste er version 18.04, så det betyder den næste er 20.04 – altså den der udkommer april 2020. Den nye version er altså den sidste version inden den næste LTS version udkommer.
Nyheder i denne version
Fokuset i denne version er især forbedringer i udviklingen inden for kunstig intelligens (AI) og Machine learning (ML). Samtidig kommer der også nye muligheder for MicroK8, der er et Kubernet miljø. Altså generelt forbedringer for udviklere.
Der er dog også gode nyheder til ikke-udviklere. Den nye opdatering indeholder nemlig Gnome 3.34.1 og derfor vil Ubuntu køre hurtigere, da det er den hurtigste version indtil videre.
Ubuntu 19.10 kommer for første gang også til at understøtte filsystemet ZFS (udtales ZeeFS). ZFS er en af fremtidens filsystemer og mere avancerede end de nuværende filsystemer. En af mulighederne ved ZFS er, at selvom du overskriver data er et ikke nødvendigvis tabt, som for de eksisterende systemer. Dette skyldes at der gemmes et backuplag, som kan findes frem hvis noget nu går galt. Den feature kaldes for copy-on-write. Desuden implementeres Snapshots, hvor ældre versioner af filer gemmes, som gør det muligt at gendanne dem.
I den nye Gnome version er der udover de kosmetiske ændringer også mulighed for at gruppere applikationer, ligesom du kender et fra iOS og Android. Der er også kommet en ny ToDo applikation.
Her er nogle af de programmer der hører med til Ubuntu 19.10:
- GNOME 3.34.1 (3.32.1)
- Kernel 5.3.0.-13 (5.0.0-8)
- Thunderbird 68.1.1 (60.6.1)
- LibreOffice 6.3.2.2 (6.2.2.2)
- Firefox 69.0.1 (66.0.3)
- Ubuntu Software 33.0.6-2 (33.0.6)
- Files 3.34.0 (3.32.0)
- GCC 9.2.1 (8.3.0)
- glibc 2.30 (2.29)
- OpenSSL 1.1.1.c (1.1.1b)
Det var lidt om nyhederne i denne Ubuntu version. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive en kommentar. Du kan downloade Ubuntu 19.10 her eller via danske mirrors her.