Ubuntu 20.04 – Det første kig

Nyeste version af Ubuntu hedder 20.04 og udkom i april 2020. Læs om nyhederne her og hvorfor det kan være en god ide at opdatere.

Normalt plejer jeg ret hurtigt at opdatere til den nyeste version af Ubuntu. Jeg har det seneste år kørt med Ubuntu 19.10 og været ret glad for det – du kan her læse den Ubuntu tutorial jeg har skrevet om det. Da nyeste Ubuntu version 20.04 udkom april 2020, gik jeg også igang med at opgradere, men desværre medførte det at jeg efterfølgende ikke kunne boote op i Ubuntu. Grundet travlhed har jeg først haft tid til at kigge på det nu, så mit første kig på Ubuntu 20.04 kan jeg først få nu.

Ubuntu 20.04 er en såkaldt LTS version, som er en forkortelse for Long Term Support Version. Det betyder kort og godt, at det er en version hvor der kommer opdateringer til i lang tid fremover (5 år). Sådan en kommer der hvert 2. år. Normalt opdateres Ubuntu hvert halve år, men nogle foretrækker kun hvert 5. år at lave en større opdateringer og det er det som LTS er lavet til. Herudover står LTS også for en mere stabil version, fordi det er ikke her Ubuntu eksperimenterer med nye ting.

Hver Ubuntu version har også et kælenavn, og 20.04 har fået navnet Focal Fossa. Allerede nu ved vi også at næste version der kommer til oktober – Ubuntu 20.10 – kommer til at hedde “Groovy Gorilla”.

Som noget nyt i Ubuntu 20.04 har du muligheden for at skifte mellem tre forskellige temaer – lys, normal og mørkt tema. Så indeholder Ubuntu 20.04 den nyeste version af Gnome, nemlig version 3.36. Gnome er desktopmiljøet der anvendes som standard i styresystemet, så det har meget at sige for styresystemets udseende og funktioner.

En anden ny cool ting er en “Forstyr mig ikke” knap. Den kender du måske fra MacOS, og den er meget praktisk for eksempel til eksamener, hvor du kan slå alle notifikationer fra med et klik. Eller måske hvis du arbejder med noget hvor du skal koncentrere dig.

Hvis du ikke kan lide Ubuntu’s dock (startlinjen i venstre side), så har du med Ubuntu 20.04 nu muligheden for at slå den helt fra. Du kan også ændre udseendet af ikonerne på skrivebordet, eller i hvert fald størrelsen så det passer bedre til dig.

Alle der har anvendt Ubuntu tidligere husker sikkert den Amazon reklame, i form af et ikon på docken. Det er det første jeg altid har slettet efter jeg har installeret Ubuntu. Det er nu permanent fjernet i Ubuntu 20.04.

Lidt mere teknisk indeholder Ubuntu 20.04 også linuxkernens version 5.4, mere support for det nye filsystem ZFS og understøtter nu ikke længere 32-bit. Installationen og boot ind i Ubuntu er også blevet hurtigere i den nyeste version.

Vi glæder os nu til næste version af Ubuntu 20.10 som forventes på gaden den 22. oktober. En af nyhederne her bliver yderligere forbedringer i skrivebordets udseende og loginskærmen. Vi hører formentlig mere om dette den kommende tid.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x