Viaplay tilbyder nu også TV-kanaler i deres pakke
Nu kan du se tv-kanaler som TV3 og TV3+ i Viaplay, fordi Viaplay har tilføjet tv-kanaler til deres pakke.
En af de gode ting ved TV2 Play er at du både får en almindelig streamingpakke, hvor du kan streame specifikke programmer, men også en live pakke. Det betyder at hvis du får lyst til at se flow tv, så kan du på TV2 Play altid starte TV2, TV2 News eller en af de andre kanaler.
Det har hidtil ikke været muligt for f.eks. TV3. Her skulle du have Viasit gennem for eksempel en kanal tv udbyder. Hvis man ønsker ren streaming, har du altså ikke indtil videre haft mulighed for at streame TV3.
Det har du mulighed for nu!
Viaplay der tilbyder streaming af mange af programmerne fra TV3 har nemlig nu udvidet deres tilbud, så der nu også tilbydes tv-kanaler. Det drejer sig om kanalaerne DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra, DR Ramasjang, TV2 + regional kanaler, TV3 Puls, TV3, Viasat Film Action HD, Viasat Film Family HD, Viasat Film Hits HD, Viasat Film Premiere, Viasat Series HD, TV3 MAX, TV3 Plus, Viasat Golf HD og TV3 Sport.
For at få tv-kanalerne skal du have et almindeligt Viaplay abonnement, og du kan så udvide det med tv-kanalerne for 100 kroner pr. måned. Viaplay (film og serier) inkl. TV-kanaler koster 199 kr. pr. måned og Viaplay Total (film, serier og sport) inkl. TV-kanaler koster 439 kr. pr. måned.
Du aktiverer tv-kanalerne ved at logge ind på viaplay.dk og gå ind på kontooversigten. Her vælger du “Administrer pakke” og herefter “Tilføj tv-kanaler”.
Jeg synes det er lidt ærgerligt at Viaplay’s kanaler inkluderer andre kanaler end Viasats egne, som for eksempel TV3. TV2-kanalerne er jo ikke Viasats, og de er allerede inkluderet i TV2 Play. Hvis man nu kun havde inkluderet Viasats kanaler og gjorde den billigere, ville man uden problemer kunne droppe kabel tv helt.
Alligevel er de positivt at kanalerne nu kommer med i Viaplay, da man så lettere har mulighed for at nøjes med ren streaming.