VW-skandalen breder sig

VW-skandalen ruller videre. Seneste nyt er at også 2 millioner Audi biler, der også ejes af VW, er ramt af det snydesoftware giver et forkert billede af forureningen fra bilerne. 
Et af verdens mest populære bilmærker har derfor i den grad fået et imageproblem og kæmper lige nu med at det ikke går ud over salget. Umiddelbart har VW Danmark dog meldt ud at de ikke kan se nogle ændringer i salget.
VW Danmark har lavet en ny hjemmeside, hvor de besvarer alle de spørgsmål der måtte være. De beroliger bilejerne med at alle berørte køretøjer ud fra et teknisk synspunkt er fuldstændig sikre at køre i og at denne sag udelukkende gælder de udledte forureningsstoffer. De har også meldt ud at alle de berørte bilejere vil blive kontaktet.
I Danmark omfatter sagen 90.927 biler, hvoraf det estimeres, at 52.738 er Volkswagen-modeller.

Reaktioner fra kunderne

Reaktionerne fra forbrugerne er delte på VW’s facebookside. Nogle mener det er noget svineri at de snyder med forureningen, da det er skadeligt for alle når en bil forurener. Andre mener ikke at dette kan skade deres kærlighed til bilmærket.
Nogle kunder er bange for at deres bil formelt set så vil køre færre kilometer pr. liter, når fejlen bliver rettet. Dette behøver de dog ikke bekymre sig om, da det ikke er antal km/l der er snydt med, men derimod NOx udledningen, som er udledningen af en række farlige gasser fra udstødningen.

Det kunne ligeså godt være andre bilmærker

Nogle mener at det kun er et tilfælde at det er VW der er blevet opdaget, fordi de mener at også andre bilmærker har installeret snydesoftware.
Softwaren kan detektere når bilen er igang med en test, og så skruer den lidt op for Exhaust gas recirculation (EGR), så den forurener mindre. Ulempen ved at anvende dette, er at motoren bliver mindre effektiv, hvilket også forklarer hvorfor man ikke altid kører rundt med disse systemer tændt.

Hvordan virker softwaren?

Softwaren virker ved at genkende de mønstre for kørsel som bilen er udsat under en test. Der anvendes jo nogle helt faste kriterier for testen, som sikrer at alle biler testes ens. Når softwaren genkender dette mønster, igangsætter den miljøprogrammet.
Dette øger nu EGR systemet der er et miljøreduktionssystem der genbruger en del af udstødningen, hvor resultatet er en mindre udledning af NOx gasser.
Ulempen ved at anvende EGR er at det kan koste på motorens effektivitet og det er også årsagen til at VW ikke ønsker at det kører for fulde tryk altid.
Det drejer sig om motortypen EA 189, hvor der altså er snydt med miljøudledningen. Disse sidder i biler der lever op til EU 5 normen. Alle nyere dieselbiler er godkendt efter EU 6 standarden, som ikke er ramt.

Hvad skal der ske med bilerne?

Indtil videre bliver bilerne ikke tilbagekaldt, men VW skal have fundet en løsning der sikrer at bilerne overholder miljøstandarderne.
Dette kan medføre en teknisk løsning, der skal implementeres i bilerne. En sådan teknisk løsning har VW Danmark allerede meldt ud at de selvfølgelig betaler for.
Hvad synes du om VW-skandalen? Vil det påvirke dit forhold til VW biler og måske din fremtidige lyst til at købe disse biler?

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x