Weber Traveler – Perfekt transportabel gasgrill

Denne Weber transportable gasgrill er perfekt til når du skal have en grill med på farten. Du køber bare en mindre gasflaske til og så kan den pakkes sammen og tages med i bilen.

For nylig havde jeg kobberbryllup og her fik jeg denne fine Weber Traveler i gave. Det er en grill fra Weber, der nemt kan foldes helt sammen og proppes i bilens bagagerum. Den kører på gas, og her køber man en mindre engangsgasflaske, der koster ca. 35 kr. pr. gasflaske. Den er en engangsflaske, der varer ca. 2-4 timer. Selve grillen koster ca. 2800 kroner.

Du kan selvfølgelig også vælge at købe en 5 eller 10 kg gasflaske og sætte denne til. Det kræver bare du køber en adapter til ca. 450 kr. En 10 kg gasflaske med gas koster ca. 1000 kroner. Ved at bruge en stor gasflaske er der til længere tid, og så kan du altid tage de små gasflasker med når du er på farten.

Grillen har en solid støbejernsrist. Du gør dem rent med en børste og sæbe uden citrus. De må ikke komme i opvaskemaskinen, fordi dampen skulle kunne forårsage skader på ristene. Hvis man har besvær med at rengøre den kan man smørre den ind i brun sæbe og proppe den i en lukket sort plastikpose til dagen efter, hvorefter den bliver meget lettere at rengøre.

Som med alle Weber produkter kan du købe en masse tilbehør til grillen. Du kan for eksempel købe en transporttaske til ca. 450 kroner, en grillbøste til 100 kroner, grillrens til 100 kroner, et arbejdsbord til 280 kroner og et grillsæt til 400 kroner.

Nu mangler jeg bare at anskaffe mig en kuglekulgrill og en større gasgrille fra Weber. Har du nogle erfaringer med hvad man bør købe? Skriv dem gerne i en kommentar nederst.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x