Webhotel Leksikon – få styr på de tekniske ord når du skal have et webhotel

Når du skal lede efter et webhotel til din hjemmeside, kan du støde på mange tekniske ord. Her får du en forklaring på mange af de tekniske begreber.

1-klikinstallering

Mange webhoteller tilbyder såkaldt 1-klikinstallering. Det betyder at du kan installere populære hjemmesidesystemer som f.eks. WordPress med bare et klik. Dette gør det nemt for dig f.eks. at starte en blog, fordi du skal ikke bøvle med installationen. Unoeuro tilbyder f.eks. 1-klikinstallering.

ASP

ASP er et dynamisk programmeringssprog og forgængeren til ASP.net. Det anvendes stort set ikke mere.

ASP.net

ASP.net er et dynamisk programmeringssprog som man kan bygge hjemmesider i. Det mest udbredte er dog PHP, så for langt de fleste er det et PHP webhotel der skal vælges.

CMS

CMS står for Content Management System, som er et system man installerer på et webhotel til at lave en hjemmeside med. Med et CMS behøver man slet ikke kunne kode, fordi det hele foregår med klik med musen. Eksempler på CMS’er er WordPress, Joomla og Drupal.

DNS

DNS er en server der oversætter en domæneadresse til den server hvor hjemmesiden ligger. Det er også her det er indstillet hvor mails havner, hvis man sender en mail til et bestemt domæne.

Domæne

Domæner er den adresse din hjemmeside skal have, dvs. den adresse man skriver i browseren for at komme ind på din hjemmeside.

Drupal

Drupal er det 3. mest populære CMS. Det er noget mere avanceret end WordPress og Joomla.

FTP

FTP er en metode hvor du kan overføre filer til dit webhotel. Man kan godt klare sig uden FTP, men FTP giver dig adgang til alle filer hvilket f.eks. er vigtig hvis du senere vil flytte webhoteludbyder.

HTTPS

HTTPS er en protokol der anvendes til at tilgå din hjemmeside med en browser. HTTPS kræver, i modsætning til HTTP, at et SSL certifikat er installeret på webhotellet.

IMAP

IMAP er en protokol der anvendes til at hente mails ned med. Det karakteristiske ved IMAP er at alle mails forbliver på serveren og tilgås derfor direkte. Dette er godt når du henter mails fra mange forskellige enheder, f.eks. en computer, en tablet og en mobiltelefon.

Joomla

Joomla er det 2. mest populære CMS, lige efter WordPress. Hvis du er begynder er WordPress nemmere at begynde med.

MS SQL

MS SQL er en database ligesom MySQL, der er udarbejdet af Microsoft og anvendes med ASP.net.

MySQL database

MySQL er en database hvor alle de data en hjemmeside består af lagres i. Det kan f.eks. være indholdet af alle siderne på en hjemmeside. De fleste hjemmesider skal bruge en MySQL database for at fungere. Dette skal du også bruge, hvis du skal køre WordPress på din hjemmeside.

PHP

PHP står for Hypertext Preprocessor, men oprindeligt var det en forkortelse for Personal Home Page. Det er et programmeringssprog man anvender til at lave hjemmesider med, og de fleste hjemmesider er lavet i PHP. Hvis du på dit webhotel skal anvende WordPress, er det et PHP webhotel du skal købe, fordi WordPress er bygget i PHP.

POP3

POP3 er en protokol der anvendes til at hente e-mails med. Det karakteristiske ved POP3 er at når du henter mails ned til din enhed, forsvinder de fra serveren med mindre du indstiller den til ikke at gøre det. Til gengæld hentes en kopi ned til enheden. IMAP er en mere populær mailprotokol i dag.

SSL

SSL er betegnelsen for et sikkerhedscertifikat til din hjemmeside, der anvendes til at kryptere trafikken til og fra hjemmesiden, og dermed garantere den besøgende om at det er den korrekte hjemmeside de kigger på.

Subdomæne

Et subdomæne er en slags underdomæner til et domæne, hvor adressen f.eks. kan hedde blog.minhjemmeside.dk. Det er altså alle adresser hvor man skriver et ord og “.” foran domænenavnet. De fleste webhoteller tilbyder dig ubegrænset antal af subdomæner.

Trafik

Trafik betyder hvor meget der må overføres mellem de besøgende for en hjemmeside og dit webhotel. Jo flere besøgende eller jo tungere hjemmeside du har, desto mere trafik skal du bruge.

Webhotel

Et webhotel er det sted hvor din hjemmesides filer skal ligge. Her lejer du et webhotel for et år ad gangen, og peger dit domæne herover, så den rigtige hjemmeside vises.

Webplads

Webpladsen er den plads du har tilgængelig til at lægge dine filer på et webhotel. Det svarer lidt til harddisken på din computer.

WordPress

WordPress er et såkaldt CMS der står for Content Management System, dvs. det er et system du installerer på dit webhotel, som gør det nemt at lave en hjemmeside. Med WordPress kan du let lave nye sider eller indlæg på en blog. Faktisk er det lige så let som at skrive noget i Word og du behøver overhovedet ikke kunne kode. WordPress er verdens mest populære CMS, og faktisk er 25% af alle hjemmesider bygget på WordPress.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x