301 redirects fra HTTP til HTTPS
HTTPS er en ranking faktor hos Google, hvilket betyder at du kommer højere op på søgeresultaterne hvis din URL adresse starter med HTTPS://. Det giver flere besøgende og flere salg.
Som hjemmesideejer eller webshopejer, bør du derfor overveje om du ikke vil investere i et SSL certifikat. 40% af alle hjemmesideejere har det, og Google har sagt at de vil ranke disse højere. Man skal jo regne med at dette er jo kun én ranking faktor ud af måske 250, så hvorvidt det er en kæmpe faktor er nok ikke sandsynlig. Men det er den tendens vi går hen imod.
Et SSL certifikat er noget man køber i forbindelse med sin hjemmeside, som gør at man kan tilgå hjemmesiden fra adressen https://www.dinhjemmeside.dk. Bemærk her at der kommer et “s” efter HTTP.
Det indikerer at forbindelsen til siden er krypteret, hvilket betyder at hvis der er nogen der besøger din hjemmeside, så er det kun serveren og klienten der kan lytte med på forbindelsen.
Hvis du har din hjemmeside eller DNS indstillinger hos Unoeuro, koster et SSL certifikat ca. 50 euro pr. år. Du får rabat hvis du bestiller for flere år ad gangen. F.eks. hvis du bestiller i 3 år koster det 125 euro pr. år.
Hos Unoeuro logger du bare ind på dit kontrolpanel og går ind på indstillingen for din hjemmeside. Her vælger du “SSL certifkater” ude i menuen til venstre og her kan du så bestille et certfikat.
Husk 301 redirects!
Når du så har købt SSL certifikatet skal du huske 301 redirects. Dvs. du skal sørge for at alle adresser der begynder med HTTP automatisk bliver viderestillet til HTTPS. Gør du ikke det er konsekvensen ikke særlig god. Det vil nemlig føre til at både HTTP og HTTPS versionen bliver indexeret af Google. Det kaldes for duplicate content og det vil ikke være godt for din søgemaskineoptimering af siden.
301 redirects laver du ved at indsætte:
RewriteCond %{HTTPS} !=on RewriteRule ^ https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI} [L,R=301]
I din .HTACCESS fil.
Det er faktisk her mange gør fejl, fordi 25% glemmer disse redirects og 25% kommer til at lave 302 redirects i stedet for 301 redirects.