Kommentarer eller ikke-kommentarer på en WordPress side
Hvis du har en WordPress baseret hjemmeside, skal du tage stilling til om du vil aktivere for at andre kan kommentere. Læs her om de overvejelser du kan gøre dig.
Kommentarer er en integreret del af WordPress og generelt det at blogge. Men det hører ikke hjemme på alle hjemmesider, hvorfor du skal overveje om de skal slås fra på din hjemmeside. Grundlæggende er kommentarer som standard aktiveret for indlæg, men ikke for sider. Det kan dog variere fra tema til tema.
Hvis du har en blog er det oplagt at der skal være kommentarer. Det er jo sådan set ideen i at blogge, at andre også kan bryde ind med en kommentar.
Men hvis du f.eks. har en firmahjemmesider, hvor du præsenterer dit firma og dine produkter, er det ikke så oplagt med kommentarer.
Svar på kommentarer
Hvis du vælger at slå kommentarer til på din WordPress side, er en af de vigtigste ting du skal huske på, at svare på kommentarerne der kommer. Husk at de besøgende gavner jo her din hjemmeside ved at vise user engagement, og hvis du holder op med at svare dem så holder de også op med at kommentarer.
Herudover kan dine svar på kommentarerne føre til flere kommentarer, f.eks. hvis der bliver svaret igen.
Moderer kommentarer
En anden ting du skal huske, er at moderere kommentarer. Du skal lave en kommentarpolitik på din hjemmeside, altså nogle retningslinjer for hvad du accepterer og hvad du ikke accepterer. Du skal nemlig ikke acceptere at folk skriver hvad som helst på din hjemmeside.
F.eks. accepterer jeg aldrig kommentarer der ikke er skrevet i en ordentlig tone, eller som kun har til formål at angribe en person. For mig er det argumenter der betyder noget og det skal man respektere hvis man vil have en kommentar godkendt hos mig.
Sådan slår du kommentarer fra på din WordPress side
Du slår kommentarer fra på din WordPress hjemmeside ved at vælge “Indstillinger” og herefter “Diskussion” i din WordPress administration.
Dette slår kommentarer fra på alle nye indlæg, men ikke på dem du allerede har publiceret. Her skal du gå ind på hver enkelt indlæg og så oppe i toppen vælge “Skærmindstillinger” og slå “Diskussion” til.
Så kommer der et nyt afsnit længere nede der hedder “Diskussion”. Her slår du kommentarer fra ved at fjerne begge krydser og bagefter dele indlægget.
Hvis du har mange indlæg kan det være besværligt at skulle slå kommentarer fra på alle disse indlæg. Her kan du i stedet masseredigere ved at gå ind på “Indlæg” og så markere alle de indlæg, hvor du skal have kommentarer slået fra. Oppe i toppen under “Massehandling” vælger du så “Rediger” og klikker på “Anvend”.
Herefter får du en masse felter frem og under “Kommentarer” vælger du så “Tillad ikke” og trykker på “Opdater”.
Herefter er kommentarer slået fra på alle dine indlæg på hjemmesiden.