Bird Box – Ny film på Netflix af Susanne Bier
Med Sandra Bullock i hovedrollen kan du se Susanne Biers nye mesterthriller Bird Box på Netflix.
På Netflix er der for nyligt kommet en ny thriller, der er instrueret af den danske instruktør Susanne Bier. En thriller, hvor betingelserne for overlevelse i verden forandres totalt på få dage, efter en usynlig fjende er dukket op.
Sandra Bullock ses i hovedrollen, og det gør hun fremragende. Hun er gravid og venter sit første barn, da hun tænder sit fjernsyn og hører om en ny epidemi der er begyndt at brede sig i Europa og Rusland. På det tidspunkt bekymrer det hende ikke særlig meget, fordi det er jo ikke i Amerika. Men det kommer til at bekymre hende inden for kort tid.
For da hun kører en dag med sin veninde igennem byen i en bil, er der kommet kaos. Tilsyneladende begår folk selvmord i massevis. Og pludselig gør hendes veninde det samme mens hun kører bilen. Det er som om hun ser en usynlig fjende, der overtaler hende til at begå selvmord på grusom vis. I første omgang forsøger hun at køre bilen i døden – den bil Sandra Bullock og hendes ufødte barn også er med på.
De kører galt, men overlever allesammen. Men veninden er blevet smittet af den usynlige fjende, og går nu foran en lastbil og begår på den måde selvmord. På samme måde kigger Sandra Bullock sig omkring hvor alle dør omkring hende.
Fjenden rammer kun folk, hvis de går udenfor og kan se. Så hvis personerne bare opholder sig indenfor, med vinduerne lukket til så de ikke kan se noget, så sker der ikke noget. Der kan de bare ikke opholde sig for evigt, så de er nødt til at flygte. Flygte uden at kunne se.
Der er dog en gruppe mennesker, som ikke begår selvmord når de ser monsteret. Det er psykopaterne, der til gengæld vil tvinge alle ikke psykopater til at se uhyret, fordi de synes det er det smukkeste syn i verden.
Og endelig er der en anden gruppe mennesker der ikke dør, fordi de har en fordel som andre ikke har. De kan nemlig ikke se. Det drejer sig selvfølgelig om blinde mennesker, hvor deres handicap nu er vendt til en fordel, fordi de kan manøvre sig rundt i verden, selvom de ikke kan se. Pludselig gør deres handicap dem altså til overlevere.