Flere brugere beretter om at de nu har adgang til Rutiner i den danske version af Google Home app’en.
Det er ikke længe siden at Google Home kom til Danmark, men vi har længe ventet på at Rutiner også kunne komme til den danske version af Google Home. Men nu ser det ud til den er på vej.
I hvert fald kan flere brugere berette om at de nu kan se Rutiner fremgå af app’en. Det er dog angiveligt ikke alle brugere der kan se menupunktet endnu.
Rutiner gør det muligt at lave kommandoer der for eksempel tænder for lyset og kaffemaskinen, hvis du siger Godmorgen. Altså kombinere flere handlinger under én kommando. Det vil gøre anvendeligheden af Google Assistant meget mere avanceret.
Hvis du vil tjekke om du har Rutiner, så åbner du Google Home app’en og gør således:
- Tryk på “Indstillinger” på forsiden af app’en
- Scroll ned under Google Assistant tjenester og vælg “Flere indstillinger”.
- Vælg fanen “Google Assistant”.
- Hvis du har rutiner skulle det gerne være under punktet “Styring af smartenheder”.
Har du også fået rutiner i din Google Home app? Skriv det gerne i en kommentar, og spred rygtet.




Skriv en kommentar