Apple må give op – USB-C bliver standardoplader i hele EU
I mange år har Apple kørt med sin egen lightning oplader til iPhone, men det er slut nu. Andre opladere end USB-C bliver nu forbudt i EU.
EU har vedtaget at alle mobilopladere skal benytte USB-C, hvis en producent vil sælge en mobiltelefon i EU. Det betyder at andre alternativer såsom Apple’s lightning stik er fortid. Apple er da også de eneste der stadig kører med deres egen oplader.
Formålet er at standardisere opladere, og forhindre de mange forskellige opladere, samt på sigt undgå at der skal leveres en oplader med til hver mobiltelefon.
De nye EU regler gælder fra efteråret 2024, og vil i første omgang gælde for mobiltelefoner og på sigt også for bærbare computere. Også andre enheder som tablets, kameraer, spillekonsoller og andet udstyr skal bruge USB-C.
Den eneste undtagelse er trådløs opladning, hvor man selvfølgelig ikke er forpligtet til at bruge USB-C.