Når du parkerer din bil i Tyskland så gælder den danske p-skive ikke og du vil få en bøde hvis du ikke har en tysk p-skive.

Det er lidt nogle tåbelige regler, men du kan altså ikke bruge den danske p-skive i Tyskland. Du skal have en tysk p-skive og sætte den op i forruden.

Den tyske p-skive ser anderledes ud. Blandt andet skal du sætte uret frem til nærmeste halve time, ikke nærmeste kvarter. Hvis du parkerer kl 8.04 så skal du altså stille p-skiven til kl 8.30.

Der findes flere måder du kan få fat i en tysk p-skive på. Du kan købe den i Danmark, fx. hos T-hansen. Du kan købe den i Tyskland syd for grænsen til 1 euro. Du kan printe en selv. Eller du kan nogle gange få en gratis udleveret i Padborg ved Region Sønderjylland-Schleswig på adressen Lyren 1 i Padborg.

Hvis du har en elektronisk p-skive er den heller ikke som udgangspunkt gyldig i Tyskland. Jeg har fx. ParkOne, men den p-skive er endnu ikke blevet godkendt af de tyske myndigheder. Så også her skal du have en ny p-skive. Opholder du dig dog meget i Tyskland, kan du dog vælge at købe en altermativ elektronisk p-skive der gerne må bruges i Tyskland. Den kan du købe fra Needit, bl.a. via Amazon eller via deres egen shop.

Hvis du ikke har en tysk p-skive i Tyskland, så vil du få en parkeringsbøde hvilket udgør omkring 20 euro eller omkring 150 kroner. Du kan læse mere om de tyske parkeringsregler her.

Published by Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@andersen.one.

Join the Conversation

2 Comments

  1. Hej Andreas – hvis man har en elektronisk dansk p-skive eks. ParkOne kan man så nøjes med at ligge den tyske p-skive ved siden af eller skal ParkOne fjernes fra ruden, så der kun ligger den tyske?
    Vh Sidsel

  2. Hej Sidsel! Som jeg har forstået skal der bare være en tysk p-skive i vinduet, så du behøver ikke fjerne din ParkOne. Mvh. Andreas

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *