Spar Nord udfaser Visadankortet

Den nordjyske bank Spar Nord har besluttet at deres kunder ikke længere kan få et Visadankort fra banken.

Dankortet bliver endnu engang presset på sin eksistens. Nu har den danske bank Spar Nord besluttet at deres kunder ikke længere kan få et Visadankort hos dem. Et Visadankort er en kombination af et Dankort og et Visakort, og fremover skal Spar Nords kunder altså have et af kortene eller begge kort som to kort. Man kan ikke længere få et kombinationskort.

Samme trick gjorde Jyske Bank i 2019, hvor de også valgte at skille de to kort ad. Formålet er naturligvis at hvis folk skal vælge vil mange vælge et internationalt Visakort, fordi de også kan bruge det i udlandet. Og så er der endda nogle steder i Danmark, fx. McDonalds, hvor man slet ikke kan betale med Dankort, hvorfor det er upraktisk at rende rundt kun med et Dankort.

Bankerne har i flere år forsøgt at få deres kunder til at bruge de internationale kort mere, fordi de tjener mere på dem. Men kunderne har traditionelt set været glade for Dankortet, og politisk har man også beskyttet Dankortet. En af kritikpunkterne for at droppe Dankortet er at det koster mere for butikkerne når kunderne betaler med de internationale kort, og disse udgifter går indirekte ud over kunderne ved at det bliver lagt oveni prisen på varerne.

Dankortet stammer tilbage fra 1983 og har derfor i år 40 års jubilæum. I 1988 kom Visadankortet så frem, som introducerede kombinationskortet. Det har været brugt i mange år, men har de seneste år været presset mere af de internationale kort. Specielt efter de internationale kort har kunnet tilbyde flere services, som fx. forsikringer og højere betalingsgrænser. Apple Pay og Google Pay har også presset Dankortet, fordi hvis du tilmelder et Visadankort hertil og betaler med det, så er det den internationale Visadel du betaler med. NETS har også måttet lukke deres Dankort-app, fordi ingen brugte den.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x