Starttips til det sociale medie Threads

Her kan du læse om mine starttips til Metas sociale medie Threads efter at have brugt det nogle uger.

Threads blev nu endelig også åbnet op for danskerne, og mange har da også allerede oprettet en profil. Her er nogle af ting jeg har bemærket ved Threads, som jeg gerne vil dele med dig.

Tip 1: Udfyld din profil

En af de vigtige ting ved en profil på Threads er at det ikke er en tom profil. Upload et profilbillede. Brug dit rigtige navn. Undgå en anonym profil eller en profil der ser for influencer-agtig ud – det bliver for meget reklame. Skriv en kort præsentation af dig selv. Når din profil ser mere ægte ud har folk også mere lyst til at følge dig.

Tip 2: Følg dem du finder interessant

Der er ved lanceringen af Threads opstået en lidt kedelig tendens med følgerjagt. Hvor nogle profiler siger, følger du mig, så følger jeg dig. Men de lyver, det er et gammelt SoMe trick, og selv hvis de følger dig affølger de dig hurtigt igen. Følg i stedet profiler du finder interessant.

Tip 3: Skriv indlæg og svar

Hvis du skal få glæde af Threads så sørg for selv at skrive indlæg. Og interager med andre. Skriv kommentarer, like og del opslag. Mere indhold gør det interessant for dig og for andre at være på Threads.

Tip 4: Du kan citere indlæg

En god ting ved Threads er at du kan citere tråde – ligesom du kender fra Twitter/X. Det gør du kan starte en ny debat på en tråd. Det er virkelig en ting der mangler på Mastodon, men det har Meta implementeret med det samme på Threads.

Tip 5: Brug tags

Du kan bruge tags på Threads, ligesom du kender fra Twitter/X. Men kun ét tag pr. tråd. Det har Meta valgt, måske for at tvinge dig til at prioritere. Tags sætter et emne på en tråd, og du kan bruge dem du kender fra Twitter/X – F.eks. dkpol for alt der har med politik at gøre. Du sætter et tag på ved at trykke på hashtag-ikonet i bunden og skrive hvad tagget skal være.

Tip 6: Tænk over om billeder giver mening

Der er mange meninger om du skal eller må bruge billeder på Threads. Der er dem der mener du skal komme væk fra din Instagram-tanke og vænne dig til kun at skrive tekst. Og så er der dem som mener at billeder fungerer godt til opslag – nok dem der er vant til det på Instagram. Der er ikke nogen regler, så brug billeder hvis det giver mening, men ikke pr. automatik. Så bliver det bare Instagram 2.0 og det er ikke meningen med Threads.

Tip 7: Nævn personer fra Instagram

Du kan nævne andre personer fra Threads ved at sætte @ foran brugernavnet. Men vidste du at du faktisk kan nævne en profil fra Instagram på den måde. Så får vedkommende en notifikation og en opfordring til at oprette en Threads-profil.

Tip 8: Brug dit Instagramlogin

Når du skal oprette din Threadsprofil, så brug dit Instagramlogin, så de to profiler bliver koblet sammen. Nogle vil sige at du så bliver tvunget til at slette din Instagramprofil når du vil slette din Threadsprofil. Det er sådan set rigtigt, men sammenkoblingen mellem profilerne er vigtig. Så er det bedre du opretter en ny Instagramprofil og bygger indhold på begge platforme.

Tip 9: Del Instagramopslag

Du kan dele dine Instagramopslag på Threads. Det er fint, men sørg for at tilknytte en unik tekst så det ikke bare bliver spam og reklame for din profil.

Tip 10: Del din Threadsprofil

Threads bliver kun noget hvis der kommer flere interessante (danske) profiler og mere interessant indhold. Det gør der kun hvis du reklamerer for din profil og opfordrer folk du kender til at oprette en profil. Så del din profil på dine andre sociale medier og på din hjemmeside.

Du kan også finde min profil på Threads med brugernavnet @andreasphandersen, og du er meget velkommen til også at følge mig der. Ellers finder du mig også både på Twitter/X, Bluesky og Mastodon.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Albert siger:

Hej Andreas. Spændende at læse om Threads, jeg kender ikke så meget til det. Er det, efter din overbevisning, noget der er kommet for at blive eller minder det for meget om f.eks Instagram? Synes du at jeg, som selvstændig, allerde nu bør have en virksomhedskonto på Threads?

Hej Albert!
Jeg tror Threads er kommet for at blive, men hvorvidt man som virksomhed kan profitere af at være tilstede der er usikkert endnu. Jeg ville derfor starte med at have en personlig konto der i første omgang, og så følge med i hvad der sker.
Mvh. Andreas

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x