Find den billigste erhvervskonto til din virksomhed

Hvis du starter en ny virksomhed er det altid vigtigt at holde din private bankkonti adskilt fra din virksomheds bankkonti. Men hvordan får man egentlig en erhvervskonto, hvilken er billigst og hvilke problemer kan man støde på? Det kigger jeg på her.

Uanset hvilken virksomhedsform du har, er det altid vigtigt at holde den private økonomi totalt adskilt fra virksomhedens økonomi. Det er ganske vist ikke nødvendigvis en pligt at gøre dette for en personlig virksomhed (afhængig af skatteform), men det bliver noget rod hvis man ikke gør.

Derfor er det en god ide når du starter en personlig virksomhed, at oprette en ny konto kun til virksomheden. Her modtager du betalinger for dit salg, du angiver den som din virksomheds nemkonto og du betaler med denne konto. Så er dine transaktioner fuldstændig adskilt fra din privatøkonomi og det bliver lettere at holde styr på.

Privatkonto til selskaber

Danner du et selskab, som f.eks. et a/s eller aps, så SKAL du have en specifik konto til dit selskab. Og det skal være af typen erhvervskonto – så du kan ikke bare vælge en ekstra privatkonto til selskabet. Dette skyldes naturligvis at en sådan en er registreret under dit private CPR nummer og det går ikke med et selskab.

Rent teknisk skal det dog nævnes, at det godt kan lade sig gøre at anvende en privatkonto til et selskab, men det kan ikke anbefales. Dette gør man ved at lave en 3. mandsindberetning, så det er tilladt at køre selskabets økonomi over privatkontoen, der er tilknyttet dit CPR-nummer.

Det er dog ikke en særlig god konstruktion, fordi når du så sætter penge ind på denne privatkonto, så svarer det jo til at tage penge fra én juridisk enhed til en anden. Og hvis det er ejerens privatkonto, så svarer det til et ulovligt aktionærlån som skal beskattes. Altså med andre ord svarer det til at dit selskab låner dig som privatperson penge.

Herudover kan det også med en privatkonto komme problemer med at blive tilmeldt NETS – og nogle banker tillader simpelthen ikke at du anvender en privatkonto til et selskab.

Privatkonto til personlige virksomheder

Men som udgangspunkt kan du godt anvende en privatkonto til personlige virksomheder, såsom en Personlig ejet Mindre Virksomhed (PMV), Enkeltmandsvirksomhed eller et interessantskab (I/S). Du kan derfor bede din bank om at oprette en ekstra konto, som du så anvender til virksomheden.

Dette er ofte en meget god ide, fordi især gebyrer ofte er lavere for privatkonto. Det er derfor en mere lukrativ konto for din virksomhed.

Men det er vigtig at understrege, at ikke alle banker tillader at man har erhvervstransaktioner på sin privatkonto – f.eks. har Danske Bank tidligere været imod dette. Dette skyldes selvfølgelig dels at disse transaktioner jo burde have en erhvervskonto der er i en helt andet prisklasse og dels at det bliver sværere for banken at holde øje med om du hvidvasker penge.

Derfor kan det være når du nu har taget en privatkonto i brug, at banken beder dig om at oprette en erhvervskonto i stedet. Og det har de desværre lov til at gøre.

Hvad hvis jeg ikke kan få en erhvervskonto?

Man har desværre ikke krav på at få en erhvervskonto som nemkonto fra ens bank, ligesom private har det. Banken kan vælge at de ikke vil oprette en erhvervskonto til dig. Det kunne måske være fordi de ikke vil udvide deres engagement med dig. Der har været eksempler på at dette er sket for personer der står registreret i RKI.

Og dette har Pengeinstitutankenævnet faktisk godkendt at banken har lov til. Det betyder at du kan stå i en situation, hvor banken ikke vil have at du har erhvervstransaktioner på din privatkonto – men de vil hellere ikke give dig en erhvervskonto. Og dette har de lov til.

Det eneste du så kan gøre er at skifte bank og undersøge om andre banker vil oprette dig en erhverskonto.

Erhvervskonti er dyre

Desværre kan det være dyrt at få en erhvervskonto. Det koster ofte et oprettelsesgebyr på et sted mellem 700-2000 kr. alt efter hvilken bank der er tale om. Herudover kan der være en lang række gebyrer, som er dyrere end du er vant til for privatkonti.

Hvordan finder jeg den billigste erhvervskonto?

Det er ikke helt nemt at undersøge markedet for erhvervskonti. Nogle banker hævder at de vil lave en konkret vurdering fra kunde til kunde, om hvor dyrt det skal være. Andre skriver deres priser på deres hjemmeside. Ofte vil de gerne have du samler dit privatengagement og erhvervsengagement hos dem. Desværre er det ikke så udbredt med prissammenligningssider – specielt fordi det er bankerne ikke selv interesseret i.

Jeg har alligevel prøvet at scanne nogle af de største banker, for at se hvilket gebyr de tager på nuværende tidspunkt (januar 2015) for at oprette en erhvervskonto. Der kan selvfølgelig udover denne oversigt være tale om særlige rabatter, f.eks. hvis man også flytter sit privatengagement med eller man i forvejen er privatkunde – men dette er ikke taget med i undersøgelsen.

Resultatet er her:

  • Danske Bank: 750 kr. i oprettelse og 99 kr./md.
  • Nordea: 75 kr. pr. kvartal for netbank.
  • Swedbank: 200 kr. pr. måned
  • Arbejdernes landsbank: ca. 1000 kroner pr. kvartal.
  • Jyske Bank: 1000 kr. i oprettelse og 250 kr./kvartal.
  • Nykredit: 250 kr. pr. kvartal

Kender du et billigt sted hvor man kan få en erhvevskonto er du velkommen til at dele det med os i kommentarene.

Hvorfor er det svært at få en erhvervskonto?

Du vil opleve at selvom du ikke skal have en kredit eller låne penge til din virksomhed, er det noget mere besværligt at få en erhvevskonto, end det var da du oprettede en privatkonto. Du vil ofte blive bedt om en masse papirer, såsom en forretningsplan, et budget og generel en oversigt over din virksomhed. Er du ikke privatkunde i forvejen, vil de også vurdere din privatøkonomi.

Dette skyldes at bankerne skal overholde hvidvaskningsloven. Den stiller store krav til identificering og kontrol af virksomheder når de opretter konti. Så du er desværre nødt til at finde dig i det og møde op med disse papirer.

Du må gerne skrive en kommentar hvis du har spørgsmål eller selv har haft problemer med at oprette en erhvervskonto. Del dine erfaringer med os andre.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

104 Responses

  1. Rene Agergaard siger:

    Skal åbne en lille hobbybutik og der vil arbejdernes landsank hvor jeg er kunde havde 1000 kr i kvatalet for erhvervsbank

    • Ja, det er egentlig utroligt at man skal betale så meget for en konto man er tvunget til at have, men måske ikke i praksis bruge. Jeg tror beløbet er et meget normalt niveau, men dog tænker jeg alligevel det godt kan gøres billigere. Har du prøvet andre banker?

    • Jan siger:

      sydbank tager 1800+ kr for en erhverskonto

  2. Theis Thulin siger:

    Swedbank tager 200,- DKK per måned og har en pakke hvor du også får lidt andre ting oven i, så som kort.
    http://www.swedbank.dk/erhverv/index.htm

  3. Michael siger:

    Hej Andreas

    Super god artikel, den har virkelig besvaret alle mine spørgsmål til virksomheder og bankkonti.

    Hilsen Michael

  4. Michael M siger:

    Hej Andreas,

    Jeg er ved at få oprettet en i Jyske bank, de tager 1000 ,- i oprettelse og 50 ,- pr kvartal, HVIS jeg skal have netbank. Ellers koster det vist kun 10kr pr. kontoudtog pr. mdr.

    Så i bund og grund er den næsten gratis, hvis bare det er en konto som jeg ikke kan “røre” ved, men kun se oversigt over i min privat netbank. Hvis jeg skal have penge ud derfra, skal jeg så sende dem en mail, eller gå i banken. Besværligt, men er det 1000 plus de 50 ,- hvert kvartal værd, når jeg kun skal bruge det engang i mellem.

    Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget aktivitet man har i sit firma, men så har du da priserne 🙂

    Med venlig hilsen

    Michael M

    • Hej Michael!
      Tusind tak for prisen, den er nu tilføjet til oversigten, så andre kan have gavn af den. Jeg tror næsten de fleste ville betale de 50 kr. pr. kvartal, for at have nemmere adgang til deres konto. Også selvom de har lav aktivitet. 50 kr. pr. kvartal synes jeg også er overkommelig for de fleste virksomheder.
      Mvh. Andreas

    • Iben siger:

      Hej Michael M,

      Det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg tovtrækker med min bank, Jyske Bank as we speak, i forbindelse med at jeg vil oprette en erhvervskonto for min pt. lille bitte virksomhed. De siger forholdene for en erhvervskonto hos dem er som følger:
      Gebyr for opretttelse af en erhvervskonto
      er 2.500 kr. og netbank erhverv 500 kr. i
      oprettelse og 50 kr. i kvt. + forsikring ca.
      700 kr. Hvordan slap du så billigt?

      • Sanne siger:

        Kære Iben,
        Den kan jeg toppe! Jyske Bank kræver 5.000 kr i oprettelse af erhvervskonto, og hvis man vil lave et Aps OG et Holdingselskab koster det 2 x 5.000 kr. Det skal lige siges, at vi ikke har noget kreditbehov,
        da vi altid har mellem en halv og en hel million på kontoen og financierer alt selv. Jyske Bank giver ingen rente på disse penge og siger, vi skal være glade for ikke at skulle betale for, at de har pengene stående! De mener desuden ikke, de kan tjene nok på os, fordi vi ikke har noget kreditbehov.

        • Hej Iben og Michael!
          Det lyder som nogle vanvittig dyre priser i Jyske Bank. Har I prøvet at høre i andre banker?

        • Tommy Nielsen siger:

          Vi har præcis det samme problem.. 5000 kr i opstart hos jyske bank…

          • Peter siger:

            Samme her, 5000 kr hos Jyske bank for at oprette en erhvervs konto. Er det, det, de mener med at Danmark er godt for små virksomheder i startup fasen?

            De skulle skamme sig!

    • Thomas Skjold siger:

      Hej Michael M.
      Jyske Bank kræver dog samtidig at du flytter alle dine privatkonti over til Jyske Bank

  5. Nicolai S siger:

    Hos Nykredit koster det 250kr i kvartalet for en erhvervskonto. Jeg er i forvejen privat kunde, så ved ikke om der er et (ekstra) oprettelse gebyr, hvis man ikke er kunde i forvejen.

  6. Hej Andreas.

    Jeg har lige en rettelse til din artikel. Du skriver at såfremt man har et A/S, ApS eller IVS (sidestillet med ApS), så SKAL man have en specifik erhvervskonto. Dette er altså ikke korrekt. Jeg har således fået dette svar fra Nemkonto:

    Det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvilken konto der skal være virksomhedens NemKonto.

    Ønsker du at køre din virksomheds økonomi over din private konto, kan pengeinstituttet lave en 3. mandsindberetning. Det betyder, at virksomheden kan køre sin økonomi over en privat konto, som er tilknyttet et CPR.nr..

    Det er imidlertid bankens procedurer, der afgør, om de vil lave en 3. mandsindberetning. Flere banker ser et problem i at køre en erhvervsøkonomi over en privat konto. Årsagen til dette er, at der er forskellige rettigheder for henholdsvis private konti og erhvervskonti.

    • Hej Jens!

      Tusind tak for din kommentar – det er en meget interessant vinkel du kommer med her. At anvende en 3. mandsindberetning, så man alligevel gerne må bruge en privatkonto til et selskab, er i princippet muligt. Det tror jeg så dog alligevel ikke det er i praksis og det er heller ikke noget man anbefaler at gøre, da man så kan blande to juridiske enheders økonomi sammen.

      Erhvervsstyrelsen skriver til spørgsmålet at de ikke anbefaler det, fordi når selskabet så sætter penge ind på denne privatkonto, så svarer det (hvis det er ejerens konto) til at selskabet låner penge til ejeren – altså et ulovligt aktionærlån der skal beskattes.

      Herudover kan der komme problemer med at blive tilmeldt NETS m.m. og mange banker vil formentlig ikke tillade det. Jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen bruge den konstruktion i praksis.

      • Hej Andreas.

        Jeg kan lige følge op på denne ved at fortælle at Nordea har accepteret denne fremgangsmåde. Min egen private konto er således blevet nemkonto for mit IVS. Det skal dog lige nævnes, at jeg i forvejen har en erhvervskonto til mit andet firma, og om dette har været udslagsgivende skal jeg lade usagt.

        Mvh.

        Jens

        • Hej Jens!

          Tusind tak for din tilbagemelding – som sikkert mange andre i din situation også kan bruge. At det er lykkedes at anvende en privatkonto til NEMkonto for et selskab, er da i hvert fald en succes for dig.

          Bruger du egentlig så den privatkonto både til dit nye selskab og til private formål? Tænker nemlig mht. at du blander økonomierne sammen.

          Jeg synes i hvert fald det er interessant at det kan lade sig gøre, og jeg tænker også at mange mindre selskaber, som har svært ved at få en erhvervskonto, her kan få en kattelem.

          Mvh. Andreas

  7. Har netop fået oprettet virksomhedskonto til Nemkonto hos Nordea uden omkostninger. Den er synlig i min private netbank. Danske Bank krævede 750 kr. for oprettelse.
    Vh. Hans Jørn

    • Tak for tippet Hans. Betaler du noget pr. kvartal for kontoen? Det lyder til du så slipper for de 75 kr. pr. kvartal for netbank.

    • Kristoffer Pedersen siger:

      Jeg har lige talt med Nordea Erhverv og de oplyste mig 750 pr. selskab + 250 årligt hvis ikke man er fordelskunde?

  8. Brian siger:

    Jyske bank har per 1/9 2015 sat gebyret op til 250 kr. per kvartal.

  9. Eva siger:

    Jyske bank koster nu: 2000,- i oprettelse; 500 kr. i oprettelse af erhvervsnetbank og 200 kr pr. kvartal for netbanken.

  10. Anja siger:

    Har lige talt med Nordea. De siger det koster 750kr i engangsebeløb. Det koster ikke noget i kvartalet åbenbart.

    • Mark siger:

      Jeg har lige oprettet en erhvervskonto hos Nordea – den er gratis i oprettelse.
      Men netbank koster: 75 kr. pr. kvartal og brugeraftale pr. tilsluttet bruger: 25 kr. pr. kvartal.
      Så ialt: 400 kr. pr år – altså hos Nordea

  11. Mads siger:

    Jeg er selv flygtet fra Danske Bank fordi det var hamrende dyrt. Flyttede til Sparekassen Sjælland, hvor priserne er fair. Til gen gæld er service pivhamrende ringe, og alt ekstra er virkelig dyrt. Derfor er det yderst vigtigt at tage eventuelle omkostninger til visa etc. med. Problemet er at det kan være svært at flygte fordi bankerne ofte kan sige nej:) Tak for en fin artikel!

  12. Jacob siger:

    Som det skrives, koster det 750kr i Danske Bank i oprettelse + et månedlig gebyr på 99kr. Til gengæld træder gebyret først i kraft efter et år. Dette er ikke uvæsentligt.

    Personligt synes jeg ikke det er mange penge. Den fleksibilitet der er forbundet med Danske Mobilbank er uvurderlig + jeg har adgang til både virksomhedens konti og mine private konti i ét og samme login.

  13. Frank siger:

    Jeg prøvede at ringe til Nordea. De ville ikke oprette en erhvervskonto medmindre jeg også ville være privatkunde hos dem 🙁

  14. Grete K. Lauridsen siger:

    Hej. Jeg har fået en konto i Nordea med Nem Id for 750,00 i oprettelse og derefter kr 200,00 om året.
    Jeg har så også været kunde i Nordea igennem en årrække.

  15. Maja siger:

    Nykredit har lige forlangt 3000kr i åbningsgebyr + kvartalsresultat. Dette trods vi har været og stadig er privatkunde hos dem i mere end 6 år..

  16. Dan Jørgensen siger:

    Hvad gør jeg, hvis ingen banker vil lade mig åbne en erhvervskonto og de vil heller ikke lade mig åbne en privatkonto men NemKonto, til det formål? Det er et enkeltmandsfirma og jeg står ikke som dårlig betaler nogen steder. Jeg skal ikke bruge et lån, og jeg skal kun have et debitorkort til kontoen. Jeg har skrevet en udførlig forretningsplan, til det har jeg lavet et tillæg med min private økonomi og jeg har en revisors ord at alt ser rigtigt og fornuftigt ud. Hvad kan jeg gøre mere?

    Iøvrigt tak for en ellers god artikel

    • Hej Dan!
      Er det fordi det er en bank, der kun vil have privatkunder? I såfald er du desværre nødt til at finde en anden bank at oprette konto i. Bankerne har 1) ret til at nægte dig at få en erhvervskonto og 2) ret til at nægte dig at bruge privatkonto til erhverv.

  17. Kikki siger:

    Hmm.. Er ved at ville oprette en erhvervskonto i Nykredit, hvor jeg også er privat kunde..

    Men efter 2 mdr. hvor der intet er sket og hver gang jer ringer bliver jeg lovet at jeg vil blive kontaktet, fik jeg endelig fat i en kompetent medarbejder.. der får jeg oplyst, som der også står her, at det koster 250 kr. pr. kvt., men da jeg sender mine papirer (for 2. gang i de 2 mdr.) får jeg så tilbage at de gerne vil oprette en erhvervskonto til mig og “jeg vil blot for god ordens skyld inden jeg opretter en konto til dig være sikker på at du er opmærksom på at der er et etableringsgebyr på kr. 5.000,- og kvartalvis gebyr på kr. 200,- for netbankaftale.”

    Det er så første gang jeg bliver oplyst om de 5.000 kr., arhh så meget spild af 2 mdr. når man kun har en lille bibeskæftigelse.

  18. Riccardo Buccarella siger:

    Jeg har lige fået at vide fra Jyske bank, at etablerings af erhvervskonto koster :

    · 5.000 kr. pr selskab i oprettelse

    · 500 kr. for netbank + 200 kr. i kvartalet i abonnement.

    · 150 kr. i visa-debet

    Vildt!!!

  19. Fritz Henglein siger:

    Jeg har et ret omfattende privatengagement med Nordea og fik en bare bones erhvervskonto til et ApS oprettet uden det store besvær; det er knyttet til min privatrådgiver frem for Nordeas erhvervsafdeling, hvorfor det ikke har kostet oprettelsesgebyr.

    Eneste anke ved kontoen er at banktransaktioner til 75 øre stykket bogføres enkeltvis som individuelle transaktioner i stedet for akkumuleret eller som samlet gebyr per kvartal eller år. Det er en petitesse og dog: når man regner ud, hvad 10 sekunder hos en registreret eller statsautoriseret revisor — som jo skal gennemføre review og underskrive årsrapporten til erhvervsstyrelsen — koster, så vil man have ham/hende og sig selv til kun at bruge tid på større belob per transaktionslinie…

  20. Sandra siger:

    Jeg har for min chef kontaktet Danske Bank og fik følgende besked:

    “Priser
    Det koster 7.500 kr. at få oprettet en konto. Beløbet dækker vores udgifter til vurderingen af, om ​​jeres identifikationspapirer lever op til lovgivningen om hvidvask af penge.

    Det koster 279 kr. om måneden at have kontoen.”

  21. Maciej siger:

    Jeg har lige fået en konto til min virksomhed
    750 oprettelse og 250 kroner per år

  22. Io siger:

    vedr priser for oprette erhvervskonto til nemkonto for enkeltmandsfirma…..
    danske bank tager d.d. 750 kr i oprettelse, plus 99 kr om måneden hvis du er hverdag + kunde i forvejen, dvs: 1 år er udgiften: 2688 dkr….næste år 1188 kr
    herudover kommer betalingskort afgift, plus mobilpay erhverv der tager x-antal % gebyr ved hver eneste transaktion der køres ….

    mercur bank tager for oprette en erhvervskonto: 0 kr….
    de koster: 250 kr i kvartalet, plus 100 kr pr måned for netbank, dvs 1400 kr om året.
    derudover tilknyttes et kort til kontoen der koster 150 kr årligt for et master debit kort….og betalingsapp er swipp der er gratis både som anvende som privat som erhvervskunde….
    man må ikke være rki registreret for at være kunde der.

    både danske og mercur vurderer udfra hvilket erhverv og ens risiko før de enten godtager eller afviser en som erhvervskunde.

    blot mit besyv med hvad har erfaret i dag efter tlf henvendelser…og jeg må sige jeg påtænker at flytte hele mit arrangement hos danske hen til mercur….sikken service, overblik og lave gebyrer samt et sundt fundament af kerneværdier…mercur tilbyder yderligere at man kan slippe for de kvartalsmæssige udgifter ved at købe anparter i banken,,,,det var vist et beløb på 4000 kr i alt for 4 anparter…men tal med dem , de kan forklare langt mere forståeligt end jeg formår at gengive videre….

  23. Kent siger:

    Jeg står i samme situation vil starte enkeltmands virksomhed danske bank som vi er privatkunde der vil ikke åbne et erhvervskonti har også prøvet i Nordea de sagde også nej,ved ikke hvad skal vi gøre(skal stille bankgaranti for aviser).

  24. Hej Markus. Er Djurslandsbank gratis også med netbank og et visakort?

  25. Egon Jensen siger:

    Hej med jer. – Er der nogen som kender en bank som vil oprette en erhvervs konti UDEN at man også skal flytte sine private konti.

  26. Hej Markus. Har du fået et kreditkort med til kontoen?

  27. Gert Karlson siger:

    Djurslands Bank sagde først til mig, at der ikke var nogen oprettelsesgebyr og det ville koste 15 kr. for netbank pr. md., men måske fordi man ikke er kunde i forvejen, så er der 250 kr. på i oprettelse af netbank og 40 kr. pr. md. i gebyr. Derudover er der ikke andre gebyrer. Det har været meget let at oprette en selskabskonto i banken. De skulle blot have stiftelsesdokumentet, Cpr-nummer og billed-id.

    • Peter S. Lave siger:

      Djurslands bank opretter IKKE erhvervskonti uden at man flytter sine private engagementer. Har netop snakkret med ‘Rasmus’ i deres Århusafdeling.

  28. Lars Brage siger:

    Er der nogen som kender til banker, der vil gå med til en 3. mandsindberetning?

  29. Jonas Lindeløv siger:

    Jeg fik forhandlet Jyske Bank til gratis oprettelse og 200 kr pr. kvartal i slut-2015. Jeg er privat fuldkunde i Jyske Bank og har en meget lille enkeltmandsvirksomhed (mindre end 40.000 indtægt om året).

  30. Rasmus siger:

    københavns Andelskasse, koster 200kr. pr. md.

  31. Ida L siger:

    Har lige talt med Ringkjøbing Landbobank – skal have en erhvervskonto til et nyoprettet aps, der skal drive butik – og skal derfor kunne bevise, at der er de 50.000 til aps’et – og ellers skal kontoen bare bruges til at modtage penge via mobilepay og til at købe varer for. Kontoen kalder Ringkjøbing Landbobank “basiskonto” og undskyldte nærmest, at de derfor opkrævede et årligt gebyr – på 180 kr. Desuden koster det 25 kr pr. kvartal for netbank (ikke et krav). Men 280 kr. i alt om året er til at overleve

  32. Poul G siger:

    Nordnet.dk er gratis, men kontoen kan ikke angives som nemkonto og der kan også kun laves konto-til-konto-overførsler.

    Paypal tager 3,4 % + 2,60 kr. pr. betaling for mindre virksomheder, og det kan næppe bruges som nemkonto.

    (Da kommunen på et tidspunkt skulle refundere forbrugsafgift og jeg ikke havde nogen nemkonto, overførte de pengene til mig personligt. Da mellemregningskontoen er større end det overførte beløb kommer jeg forhåbentlig udenom reglerne om ulovlige aktionærlån/maskeret udbytte.)

  33. Pia Charlotte Wedde siger:

    Har netop talt med Danske Bank idag om oprettelse af erhvervskonto, da de jo ikke tillader anvendelse af privatkonto til erhvervsbrug.

    Pris for oprettelse er nu kr. 1500 og dertil kommer 100 kr. pr måned (som dog kan undlades hvis man er fordels+ kunde). Der hører et mastercard direct (saldostyret) kort med til konto, men hvis man skal have andet kort som Visa er det ekstra 150 kr.

  34. joan siger:

    Har fået gratis oprettelse i jylskbank da jeg er kunde i forvejen. Dog slap jeg ikke for at betale for 150 kr. til kort samt 500 kr. i oprettelse af netbank og skal betale 200 kr. pr. år..

    • JS siger:

      Joan betaler du kun 200 kr om året for din Netbank??

      • Mikael siger:

        Hej Joan.
        Jeg har lige snakket med jyske idag. De siger 200 i kvartalet. Ellers samme priser, da jeg også pt er privat kunde der. Hmmmm syntes alligevel det er dyrt når man skal starte firma.

  35. Michael siger:

    Tak for info

  36. Mikkel siger:

    Hej
    Jeg har en privatkonto i Nordea og lige oprettet et ivs. Nordea kræver som mange andre banker forretningsplan, budget og andet crap før de vil oprette en virksomhedskonto. De vil have kr 1300,- i oprettelse og 100 pr md. også selvom jeg ikke skal have kredit.
    Jeg finder det absurd at banker skal straffe de små virksomheder i dk – som om det er dem der laver hvidvaskning eller terror.
    Jeg overvejer kraftigt at starte virksomhed i Estland eller tage betaling i cryptocoins, men det bliver nok lidt svært at lave en faktura samt opkræve det af ens potentielle kunder i øjeblikket.
    Jeg er åben overfor at skifte bank, hvis nogen kender en billige løsning end Nordea?
    Det ser dog ud til på denne tråd, at det kun bliver dyrere i fremtiden, desværre!
    Held og lykke til alle jer nystartet virksomheder, som skal igennem samme mølle – man bliver jo helt træt.

  37. Peter siger:

    Jeg er også kunde hos Jyske Bank
    Oprettelse af erhvervskonto: 1000 kr
    Månedlig betalig 200 kr

  38. Jeg er lige nu på udkig efter en billig bank til en startup – og det er ikke nemt! Jeg skal bare bruge en basis-NemKonto uden kredit, vejledning eller andre fordyrende led.

    Arbejdernes Landsbank så billige ud på deres hjemmeside, men efter en snak med dem står det klart, at de ligger i den dyre ende med 3.000 kr. i oprettelse og 750 kr. i kvartalet.

    Sparekassen Kronjylland koster 2.000 kr. i oprettelse og 125 kr. pr. måned.

    Merkur Bank tager 3.500 kr. i oprettelse plus løbende gebyrer.

    Underligt nok er den billigste, jeg indtil nu har stødt på, Danske Bank med 2.000 kr. i oprettelse og 99 kr. pr. måned.

    Er der virkelig ikke nogen hæderlige banker i Danmark, der kan tilbyde en billig løsning til startups? Priserne i denne artikel er forældede, så lad mig endelig høre, hvis nogen har friske priser!

  39. Pernille siger:

    Jeg søger også ny bank, da jeg betaler aaaalt for meget hos Alm. brand bank. Hos Jyske Bank sagde de 5000 kr for oprettelse og så flere andre gebyrer .

  40. Helle Witte siger:

    Hej Tak for en god og oplysende artikel, der giver svar på spørgsmål, det ellers er meget tidskrævende at finde selv. Jeg har MønsBank privat og de vil have 1.500kr i oprettelse og 600kr om året for netbank til en erhvervskonto.
    Mvh Helle

  41. peter siger:

    Hej er der en bank man kan oprette en Ehvervskont uden at flytte sine egne kontoer…

  42. Olga siger:

    Jeg har haft en almindelig konto som jeg har brugt som erhvervskonto i mange år hos basisbank uden at der var problemer. Men nu lige pludselig vil de have jeg skal flytte den inden for 30 dage. Det er noget af en chok og jeg er helt blank mht disse særlig erhvervskonto nu hvor jeg skal finde en ny bank. Skal man igennem alt mulig papir arbejde nå man vil flytte en etableret enkelmandsfirma? Og som så mange andre, hvilket bank skal man vælge? Jeg ønsker net bank og mulighed til at have nemt adgang til mine penge, dvs kunne flytte pengene hæve samt selvfølgelige visadankort. Tak for hjælpen

  43. Daniel siger:

    Arh men sikke noget L-O-R-T. Hvor er det absurd, at politikerne og gud og hver mand råber på, at flere iværksættere skal finde sted på den danske jord, når det samtidigt skal være så besværligt og dyrt for at blive etableret og komme igang.

    Når man har bundet pengene op i materielle anlægsaktiver, som betaler sig selv først efter et godt stykke tid, så er der knap med likviditeten, så bliver det langt fra nemmere med de tunge omkostninger der er fra bankernes side.

    Det billigste tilbud jeg har fundet frem til igennem timevis af søgninger, er Nordea, hvor de tager 1200 kr. i oprettelse og 95 kr. månedligt. Prisen afhænger meget af ens privat engagement, og det er nok også derfor at mange af jer får forskellige priser fra samme bank. Skal man tage et lån eller har man en relativ stor formue stående i banken, så er de ganske villige til at skrue på priserne, og ellers ikke. Man skal vel ikke glemme at bankerne er der selvfølgelige for at tjene penge.

    Dog giver jeg ikke op i jagten om en god pris.
    Hilsen 16-årige-iværksætter 🙂

  44. Martin Axelsen siger:

    Har lige undersøgt Nordea, de skal have 1140,- pr år (95,-/md.) + 1200 i opstartsgebyr, prisen er inklusive netbank, VISA/Dankort, mm.
    https://beta.nordea.dk/erhverv/bliv-erhvervskunde/en-bank-der-passer-din-virksomhed.html

    Og mit eget pengeinstitut (Fælleskassen) vil have 1000,- pr år (83,33/md), prisen er dog uden netbank, kort, forsikring, osv.

  45. Laurids siger:

    Jeg har også lige snakket med Nordea. Og har fået de samme priser.
    Det koster 1200 at lave en sådan konto . Det er ren udnyttelse af terror lovgivning mm.
    Jeg er så træt af bankernes monopol på at administrer vores penge. Jeg glæder mig til det bliver et frit marked.

  46. Benjamin Bach siger:

    Har lige talk med Arbejdernes Landsbank, som koster for 3000 kr i oprettelse og 2800 kr om året (for selvstændige). Dertil kommer netbank og kort-gebyrer.

  47. Benjamin Bach siger:

    Man kan kun blive kunde i Lån & Spar, hvis man flytter sit privatengagement og driver en særlig forretning:

    »Vi tilbyder desværre kun erhvervskonti til helkunder I Lån & Spar og inden for det liberale erhverv og sundheds sektoren (dvs. læger, tandlæger, dyrlæger, advokat o.lig.)«

  48. Martin siger:

    Jeg har en enkeltmandsvirksomhed og har brug for at kunne få tilbagebetalt moms fra staten. Jeg forsøger at undgå en erhvervskonto. Er der nogle brugere her, der kender en bank der tilbyder en privat Nemkonto med tilknyttet CVR-nummer?
    Det er jo nærmest umuligt at modtage min moms uden at skulle flytte hele mit private bankarrangement til en ny bank for at få lov til at oprette en konto, hvor momsen kan tilbagebetales på. Min nuværende bank, Basisbank, vil på ingen måde have noget at gøre med at tilknytte CVR-nummer til en Nemkonto.

  49. Steen siger:

    Tak for en god artikel
    og for delingerne af erfaringer i kommentarerne.
    Her kan man da vist tale om grådig udnyttelse af et rigidt lovkrav.
    Mamma mia!

  50. Michael S. siger:

    Tak for en god artikel. Jeg har været iværksætter et stykke tid og jeg kan godt genkende de mange frustrationer som nye iværksættere møder. Og nej. Danmark er ikke et iværksætterland. Det er politisk valgflæsk for “the sheeple”. Når det virkelig gælder om at få hjælp eller støtte så må man klare sig selv. Jeg har erhvervskonto i Nordea nu men jeg skal skifte der de ikke vil tillade at jeg handler med Iran. Vi udvikler teknologier til cellekultur. Nordea har fået lov af Finanstilsynet at have deres “egne regler”. Nordea forlanger også at man redegør til enhver tid hvorfor man køber specifikke varer i Kina og skal redegøre for sælger virksomheden. Alt i alt en bank uden interesse i mindre virksomheder.(min oplevelse). En bank er ikke “bare” en finansiel transaktionsvirksomhed for virksomheder. Udover priser og gebyr vil jeg også kigge på deres attitude generelt overfor for deres kunder. Har også lige fået et tilbud fra Jyske Bank på 5000 kr i oprettelse og 220kr/måned for erhvervskonto og visakort.

  51. Michael S. siger:

    Svar fra Handelsbanken

    “Startups er typisk ikke vores stærkeste side, da vi fortrækker at man kan se tilbage over de seneste 2-3 års regnskaber i en positiv udvikling og følge en stabil og gerne voksende udvikling.
    Mange startups lider af store udsving og tab på driften i de indledende år, og dette kræver en opmærksomhed og agtpågivenhed i banken som vi har svært ved at tilbyde. Derfor er vi sjældent konkurrencedygtige rent prismæssigt på startups, ligesom vi typisk ikke tilbyder kreditfacilitet, lån eller aftaler som overførselsservice o.lign., førend vi er tilfredse med selskabets resultater. ”

    Venlig hilsen
    Handelsbanken

  52. Svar herunder fra Andelskassen hvor jeg indtil videre også har mine private konti. (jeg spurgte om det var muligt at bruge en separat privatkonto som firmaets nemkonto, da det kun er en PMV):

    Det koster kr. 2500 at oprette en erhvervskonto i Andelskassen,
    samt kr. 200 om måned i kontogebyr og kr. 50 i netbank gebyr.

  53. Michael siger:

    Jeg oprettede i tidernes morgen en erhvervskonto i Skandiabanken (eller hed den Eik Bank på det tidspunkt?) – det kostede gratis. Det er nu endt hos Jyske Bank, og det sidste år jeg har skulle betale noget i retning af 25 kr/kvartal; men pr 1. september skal jeg betale 300 eller 550 kr/kvartal (det er ikke helt klart for mig hvilket beløb der er tale om).

    Under alle omstændigheder er det for dyrt; men deres sidste overskud var jo heller ikke særligt stort. Så nu bliver det farvel Jyske Bank. Desværre er der tilsyneladende ikke andre banker, som man kan have en cvr – nemkonto i uden at blive flået, så jeg tror, at det ender med, at jeg bare lukker ned. Så slipper jeg også for at betale så meget topskat. Det kan politikerne jo så tænke lidt over!

    Det er drønirriterende, at Basisbank ikke gider oprette en erhvervskonto for deres privatkunder.

  54. Jane siger:

    Er der nogen der har erfaringer med en erhvervskonto hos Nordjyske Bank? Dem har jeg fået anbefalet men har ikke kontaktet dem endnu for at høre om priser.

  55. Michael siger:

    hej, er der nogen der har erfaring med at oprette en udenlandsk erhvervskonto? Er rki registreret og har snakket med ca 40 danske banker der alle siger nej. Har ikke brug for kredit. Er pissefrustreret😡

  56. Julie siger:

    Som fysioterapeut er det muligt at få konto inkl. kort uden oprettelse og gebyr, hvis man opfylder visse krav.

  57. Jakob siger:

    Der findes også lunarway. Det koster ca 2000 pr år.

  58. Jack T siger:

    Vil også høre om der er noget forkert i at have en udenlandsk erhvervskonto, nu har jeg tilfældigvis en lejlighed i Alanya hvor vi har tilknyttet en bank, og de er utrolig venlige osv. her koster det ikke noget at oprette en konto som du kan bruge som erhvervskonto.

    Nogen der ved om det er lovligt eller om det kan lade sig gøre andre steder, USA, Kina eller fra andre lande?

    • Thor siger:

      Mig bekendt er der krav om en NemKonto til danske selskaber, og en udenlandsk konto kan så vidt vides ikke fungere som NemKonto. Jeg er ikke ekspert, men af den årsag ser det ikke ud til at være muligt, at komme uden om omkostningen til en erhvervskonto i en dansk bank. At danske selskaber i praksis er bundet til danske banker kan jeg så undre mig lidt over ikke er i konflikt med reglerne for fri bevægelighed for varer og services inden for EU, men det er så et andet emne.
      Det ville antageligvis også give mere bøvl i forhold til SKAT at have konto i udlandet.

      Myndighedernes skærpede krav til bankerne mht. til dokumentation og hvidvaskkontrol har desværre gjort det temmelig tidskrævende for dem at oprette og ajourføre erhvervsengagementer, og det er antageligvis hovedårsagen til, at erhvervskonti er blevet markant dyrere de senere år, og at stort set alle banker stiller krav om, at du skal samle dit private engagement hos dem også. Størrelsen på dit samlede engagement kan dog også danne basis for at forhandle om prisen. Jo flere produkter du har (lån, investering, pension, forsikringer m.m.), jo større muligheder for rabat kan du nok forvente. Din kreditværdighed spiller selvfølgelig også ind, men bemærk at penge i banken i sig selv ikke gør dig til en super kunde i bankens øjne, da banken ikke har nogen indtjening på indlån.

      Nogle banker er i øvrigt også begyndt at stille krav om, at nye erhvervskunder skal have en godkendt revisor tilknyttet. Det er også en konsekvens af fokus på hvidvask, da en stor del af de mistænkelige transaktioner som bankerne bruger ressourcer på at indberette til SØIK i disse tider, vedrører mindre selskaber med ureviderede regnskaber. Udviklingen har gjort det sværere at hvidvaske penge og at snyde i moms og skat, hvilket selvfølgelig er positivt. Bagsiden er, at din bankrådgiver i bedste DDR-stil er blevet pålagt at være hemmelig meddeler for Staten, og at bankdrift på nogle områder er blevet en hel del dyrere og mere besværligt. Det kommer særligt erhvervskunderne logisk nok til at betale for.

    • Kathe siger:

      Hej Hardy
      Man kan diskutere om prisen på Lunarway er rigtig attraktiv, men et spændende koncept, og jeg kunne gode finde på at teste dem af – først på den private side.

  59. claus siger:

    jeg tog lunar way, som erhvervs konto da jeg skiftede fra personligt til selskabs form. spar nord ville have 5000 kr i oprettelse 800 kr om året i gebyr + 150 kr årligt for kort.og forretningsplan og jeg ved ikke hvad for en masse papirer, så droppede dem.
    og efter at have snakket med snart alle banker. var min konklusion at de ikke ønsker små virksomheder som kunder.
    så jeg svarede på nogle spørgsmål på lunar way app og ca 10 dage efter var kontoen oppe at køre.
    199 kr + mormor i måneden. der er dog et stort problem det er ikke muligt at indsætte kontanter på denne erhvervs konto. så må sende dem via mine privat kontoer . ved dog ikke hvor længe der går før SØIK banker på døren haha

  60. Tobias siger:

    Hej Alle

    JEg har oprettet et enkeltmandsfirma og har i første kvartal penge til gode ved SKAT. Jeg har 5.063 kr jeg skal have tilbage fra moms.

    Som jeg læser ovenstående er det eneste der giver mening at vente indtil lige inden forældelsesfristen for tilgodehavende ved SKAT udløber efter 3 år, og på det tidspunkt at oprette en erhvervskonto.

    SKAT fortæller mig at pengene står på “skattekontoen” i 3 år.

    Det koster mig mere at oprette en erhverskonto end det “udbytte” jeg har – det burde være ulovligt at kræve nogen form for betaling for enkeltmandsvirksomheder med en omsætning under 50.000.

  61. E-væsker siger:

    Jeg er lige igang med at drøfte det nu med min Bank (Broagersparekasse), fordi at de nu forlanger 300 kr. i kvartalet for en erhvervskonto…

  62. Henrik siger:

    Jeg har lige snakket med Nordea. De siger 4800 i oprettelse og 90 i måneden.

  63. Brian Jensen siger:

    Sydbank koster 155/mdr + 4000 oprettelse hvis man ikke er kunde i forvejen

  64. Mie Dahlquist siger:

    Hos Lunar koster en erhvervskonto 165/md faktureret årligt (1980 kr) uden oprettelsesgebyr. Derudover er der ingen negativ rente på indestående under 200.000 som de fleste traditionelle banker har indført.

  65. Michelle siger:

    Vil som en anden længere oppe i tråden meget gerne vide, om nogen har fået en bank tli at tilknytte CVR til en privatkonto, og i så fald hvilken bank? Har ikke fundet svar på det endnu. Kan læse flere steder det er lovligt og muligt, men ikke hvorvidt nogen banker går med til det længere.
    Vh Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *