Den skadende Post Nord virus rammer for alvor de danske virksomheder i disse dage. Virksomheder der må se deres data blive kidnappet.
Virussen hedder Post Nord Virus fordi den spredes med en mail, der tilsyneladende kommer fra Post Nord. Når medarbejdere klikker på de links der er i denne mail, installeres en Cryptolocker virus, der krypterer filer på din computer og firmaets servere. Herefter vises en meddelelse om at filerne kun kan dekrypteres med en kode, som du kan få hvis du betaler penge til bagmændende.

Det er derfor en god ide hvis virksomheder iværksætter forebyggende initiativer mod denne virus. Disse omfatter etableringen af en backup løsning, der sikrer at hvis du bliver ramt, så er dine filer ikke tabte. Herudover handler det om at uddanne dit personale til at være skeptisk overfor mails der kommer – også selvom de kommer fra Post Nord. Man bør bl.a. bide mærke i de grammatiske og stavefejl der hyppigt ses i disse mails.
Hvordan fjernes Cryptolocker virus?
Men hvad hvis du allerede har fået denne Cryptolocker virus? Så skal du igang med at fjerne det – og lad mig advare dig med det samme. Det går ud over produktiviteten i din virksomhed. Der er eksempler på virksomheder i Danmark, der har måttet stoppe med at arbejde med computere og internet i 2 dage for at fjerne denne virus.
Ellers er der to trin du skal igennem for at fjerne virussen:
- Fjern selve virussen
- Gendan de krypterede filer
Lad mig starte med at sige med det samme: Betal aldrig løsesummen! Mange får alligevel ikke koden til at dekryptere dine filer og du er med til at finansiere bagmændende.
Start med at isoler den computer der inficieret, så den ikke kan sprede sig til andre computer. Fjern så virussen ved ganske almindeligt antivirus software – se bl.a. eksempler på nogle der virker her.
Når du har fjernet virussen, er der kun de krypterede filer tilbage. Dem skal du have gendannet. Det er her du skal slette dem der er krypteret og herefter kopiere de intakte filer fra din backup.
Hvad hvis jeg ikke har backup?
Hvis du ikke har backup, er dine filer muligvis tabte. Der kan dog alligevel være nogle muligheder for at gendanne filerne. Nogle gange har man nemlig andre former for backup liggende på sin computer. Se forskellige tips til hvor du kan søge i denne artikel.
Denne virus har ramt mange virksomheder i Danmark og koster mange penge, så det er vigtigt at forebygge den i din virksomhed.
Kan Cryptolocker virus ramme Mac?
Mange anvender mere Mac i sin virksomhed, end pc’er. Hvis du har Mac, kan du ikke inficieres med denne Post Nord virus, da den kun virker til Windows.
Når det er sagt, så er de gode råd lige så gode for medarbejdere der arbejder med Mac. De skal stadig undervises i hvordan de undgår virus og du skal stadig have backup.
Det er også bare et spørgsmål om tid før der kommer en Cryptolocker virus til Mac. Der er faktisk allerede meldinger om at der skulle findes en variant.
Hvis du har nogle spørgsmål til denne cryptolocker eller Post Nord virus – eller måske hvordan man fjerner den – er du meget velkommen til at spørge i kommentarerne.



Skriv en kommentar