DR har i dag lanceret en større opdatering til DR TV opbygget helt fra bunden. Se nogle af nyhederne her.
Hvis du går ind på DR TV i dag, enten via din app eller browser, vil du formentlig se det ser lidt anderledes ud. Og den er rigtig nok, DR har i dag lanceret en større opdatering, der ændrer lidt på udseendet.
Formålet med opdateringen er især at streamingtjenesten skal komme mere oppe på niveau med andre streamingtjenester som for eksempel Netflix. Jeg synes da også DR TV altid har kørt mere sløvt, så det bliver spændende at prøve af. Samtidig kommer flere og flere danskere jo over på streaming. En del kanaler bliver jo også lukket som flow-kanaler fra 1. januar, og i stedet fortsætter de som streaming på DR TV.
En af nyhederne er at indholdet på tjenesten vil blive tilpasset den enkelte bruger, så der primært vises indhold du er interesseret i. Der er også synkronisering mellem de forskellige enheder, så det du får vist på den ene enhed kan ses videre på den næste.
Det kan være en god ide at oprette en profil på DR TV, for at få det optimale ud af streamingtjenesten.
Jeg har indtil videre brugt app’en over de seneste timer, og den kører flydende og ser ud til at virke fint.




Skriv en kommentar