Norlys opkøber Telia

1 min. læsning

Norlys har opkøbt den danske del af televirksomheden Telia.

Den danske energivirksomhed Norlys har købt den danske del af Telia for 6,25 milliarder kroner. Det er dog under betingelse af godkendelse fra Norlys’ repræsentantskab og de danske konkurrencemyndigheder. Købet finansieres af midler fra frasalget af en mindre del af deres fiberforretning sidste år.

Telia er det fjerdestørste mobilselskab i Danmark, der kommer efter TDC Group, Telenor og 3Med købet overtager Norlys 1,5 millioner danske kunder, og så kommer de også til at eje 50% af det danske mobilnetværk TT-netværket, som Telia deler med Telenor. Med købet kommer Norlys nu også ind på mobilmarkedet, og de er derfor efterhånden repræsenteret på en lang række produkter der blandt andet omfatter el, gas, telefon, internet og tv.

Hvad opkøbet kommer til at betyde for de danske Telia kunder vides endnu ikke, men mon ikke der vil blive meldt mere ud om dette senere, når handlen går igennem. Det ventes at ske i 2024.

Andreas Andersen Avatar

Skrevet af

Skriv en kommentar

Du kan skrive en kommentar her eller fra Fediverset eller Atmosfæren – en kommentar til en post der linker til artiklen importeres automatisk.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *