Wikipedia bygger en søgemaskine
Wikipedia er en af verdens mest besøgte hjemmesider, men ikke særlig søgevenlig. Det vil gruppen bag Wikipedia nu gøre noget ved.
Wikimedia Foundation, der står bag udviklingen af verdens mest populære online leksikon Wikipedia, har nu fået en donation på 250.000$ til udviklingen af en søgemaskine. Projektet hedder også Knowledge Engine, men vil formentlig få et nyt navn.
Tilbage i 2004 udviklede manden bag Wikipedia, Jimmi Wales, faktisk en søgemaskine der hed Wikia Search, men den blev kort efter lukket ned igen. Nu er det så tid til at udvikle en søgemaskine igen.
Ønsket fra Wikipedia er egentlig ikke at udvikle en konkurrent til Google eller Bing, men snarere at forbedre søgemulighederne på Wikipedia. De har nemlig lagt mærke til et uheldigt mønster i flowet for besøgende der kommer til Wikipedia. 200.000 besøger hver dag Wikipedia efter at have søgt på Google eller Bing. Men så snart de har læst artiklen de har fundet på Wikipedia smutter de tilbage til Google og Bing igen. Også selvom de søger efter mere information på Wikipedia.
Her ville Wikipedia heller have at de søgte i deres egen søgefunktion og fandt det de havde brug for. De vil altså forsøge at få de besøgende til at blive længere på sitet i stedet for at smutte igen.
Selvom det ikke er en konkurrent til Google, kan det nu alligevel godt gå hen og få betydning for Google. Mange bruger nemlig Google til at søge efter indhold der leder til besøg på Wikipedia og hvis en del af de besøgende smutter hen og søger direkte på Wikipedia, så vil færre søge på Google.
Det bliver uanset hvad spændende og se hvad projektet Knowledge Engine der skal afløse Wikipedias nuværende søgefunktion, CirrusSearch, ender ud med.