FediPress – et forsøg på en WP Fediverse server

3 min. læsning

FediPress er et plugin til WordPress som forvandler WordPress til din egen Fediverse server, som kan kommunikere med bl.a. Mastodon, Lemmy og Friendica.

Jeg har de seneste år eksperimenteret med mange forskellige måder, hvormed WordPress kunne kommunikere via Fediverset. WordPress har nemlig den fordel at det er så let så alle kan installere og bruge det, det kræver ikke særlig meget, det har nem data portabilitet og kan tilpasses til stort set alt.

En af de måder jeg har testet det på de forrige år, er ved hjælp af det plugin der hedder ActivityPub. I øvrigt et fint plugin, der kobler WordPress sammen med Fediverset og gør det muligt at kommentere på dine WP indlæg fra Fediverset.

Men det jeg savnede var en egentlig Fedivers server, der var rimelig letvægtig og som måske kunne køre direkte i WordPress. Især måske som en single user instans, der kunne give dig adgang til Fediverset og lade dig kommunikere der.

Nu har jeg lavet et nyt forsøg på dette, som hedder FediPress. Det er et WP plugin, der forvandler WordPress til en Fediverse server (sammen med et tema). Nedenunder kan du se hvordan det indtil videre ser ud. Som du nok kan se er det en del inspireret af Mastodon, fordi pointen var netop at have så meget af funktionaliteten fra Mastodon, men uden behov for at køre det i Mastodon der godt kan være et lidt tungt system.

Indtil videre synes jeg faktisk det er blevet okay godt, og jeg er spændt på at teste det fremover. Du kan følge min profil på @andreas@apha.dk.

Jeg har implementeret en del af de samme ting fra Mastodon herunder et feed, beskeder, notifikationer, samlinger, lister, filtre, bogmærker osv. Men så har jeg faktisk også valgt at implementere understøttelsen af Lemmy, som er en Reddit-lignende instans. Det betyder at jeg for eksempel med min FediPress profil både kan kommunikere med folk fra Mastodon og Friendica, men også fra Lemmy-instanser som Feddit.dk. Jeg kan her opdage og se alle fællesskaber herfra, upvote og downvote indlæg, skrive indlæg og kommentarer.

Jeg har også implementeret et Pixelfed lignende feed, hvor den viser alle indlæg med billeder i et Pixelfed-lignende feed.

Desværre er det umiddelbart ikke muligt at kunne deltage i Friendica-grupper med eksterne profiler, ellers ville det også have været oplagt. Hvor om alting er, så giver dette mig i hvert fald muligheden for at kunne deltage i Fediverset med færre profiler. Lige nu tester jeg bare, og det kommer jeg nok til at gøre det næste års tid. Men er spændt på hvordan det fungerer på sigt, når også flere indlæg bliver trukket ind i serveren.

Social Reactions

1 like1 Bluesky
1 quote1 Fediverset

Bluesky-tal er reaktioner på opslag, der linker til artiklen; Fediverse-tal kommer fra ActivityPub.

Andreas Andersen Avatar

Skrevet af

Skriv en kommentar

Du kan skrive en kommentar her eller fra Fediverset eller Atmosfæren – en kommentar til en post der linker til artiklen importeres automatisk.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *