Unge vil hellere på Snapchat og Instagram end på Facebook

1 min. læsning

Opdateret

For første gang nogensinde falder de unges brug af Facebook, mens den stiger for Snapchat. Flytter de unge over på Snapchat og Instagram i løbet af 2019?

Slots- og Kulturstyrelsen har for nylig udgivet en rapport over danskernes forbrug på sociale medier i 2018. Denne viser overraskende nok, at kurven med andelen af unge på Facebook er knækket i 2018.

I 2017 var det 97% 16-24 årige der var på Facebook, mens dette er faldet til 96% i 2018. Trenden er den samme for 25-34 årige hvor andelen faldt fra 91% til 89%.

Til gengæld stiger andelen af unge både på Instagram og Snapchat. Her er andelen på Instagram steget fra 71% til 75%, mens den for Snapchat er steget fra 86% til 87%.

Væksten af brugere på Facebook er altså stoppet, mens den stadig stiger på de andre medier. Spørgsmålet er om denne trend vil fortsætte i 2019, og om Facebookandelen vil falde yderligere.

Undersøgelsen viser dog klart at Facebook fortsat er det vigtigste medie, og det er da også her de fleste danskere bruger deres tid. Hele 72% af danskerne bruger Facebook flere gange dagligt.

Andreas Andersen Avatar

Skrevet af

Skriv en kommentar

Du kan skrive en kommentar her eller fra Fediverset eller Atmosfæren – en kommentar til en post der linker til artiklen importeres automatisk.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *