Find dine Twitter-venner på Mastodon

Her kan du læse om nogle af de forskellige muligheder der er for at finde dine Twitter-følgere og dem du følger på Mastodon.

Mange Twitter-brugere opretter lige nu en profil på Mastodon – et af de alternativer der findes til Twitter. Det skyldes især de ændringer der sker på Twitter, efter at milliardæren Elon Musk har købt Twitter. Det får folk til at søge alternativer, i tilfælde af at Twitter i fremtiden måske ikke bliver så fedt at bruge som i dag. De seneste uger er Mastodon blevet stormet med nye brugere, hvilket også er derfor at nogle servere har måttet lukke for tilgangen af nye brugere. Hvis du er i tvivl om hvilken server (eller instans som det også kaldes) du skal oprette din profil på, så kan du læse mere om det her. Du kan også finde en oversigt over danske servere.

Men når du allerede har oprettet en profil på Mastodon, ønsker du måske også at finde nogle af dem du følger på Twitter? Det findes der lidt forskellige metoder til at gøre, og det er nogle af dem jeg gerne vil præsentere i denne artikel.

Søg i Twitter

Den nemmeste metode hvor du kan følge nogle af dem du følger, er at søge direkte på Twitter. Det gør du ved at søge efter “Mastodon” i søgefeltet, og så filtrere på “Personer, du følger”. Du kan så vælge at se de seneste tweets. Nu får du alle de tweets som dem du følger har skrevet, hvor Mastodon er nævnt. Du kan vælge Seneste tweets for at se dem alle.

Fidussen ved denne metode er, at mange skriver på deres Twitter profil, når de har fået en profil på Mastodon. Det er også en god ide at du gør det. Det gør det nemt for andre at følge dig. Jeg bruger løbende denne metode og kigger på de seneste tweets, så jeg opdager når nye af dem jeg følger er kommet på Mastodon.

Brug Fedifinder

Der er også udviklet forskellige værktøjer til at finde dem du følger på Twitter, og dem der følger dig. Et af dem er Fedifinder. Her logger du ind først på din Twitter-profil og så på din Mastodon konto, og så scanner den dine følgere og dem der følger dig. Her scanner den også efter tweets hvor Mastodon er nævnt og hvor adressen til deres profil er nævnt. Igen, her er det også vigtig at du selv skriver et link til din Mastodon profil på Twitter, for at andre kan finde dig.

Resultatet kan du downloade som en CSV fil, der indeholder alle dem scanneren har fundet. Den importerer du så på din Mastodon profil ved at vælge Indstillinger, så “Import og Eksport” og så “Import”. Her kan du uploade CSV filen under Data og så trykke på “Upload”. Nu importeres din følger-liste, og vil så blive tilføjet efter et stykke tid.

Brug Debirdify

Et andet værktøj er Debirdify. Det værktøj minder fuldstændig om Fedifinder og bruger omtrent samme metode. Du downloader også bagefter en CSV fil, som du så kan importere til Mastodon.

Brug Twitodon

Så kan du også bruge værktøjet Twitodon. Denne virker på en lidt anden måde en Fedifinder og Debirdify. Du logger ind med din Twitter profil og Mastodon profil, og den gemmer så det link der er mellem dine to konti. Hvis andre så bruger servicen, og de er en del af dem du følger, så bliver du en del af resultatet for dem. På samme måde kan du finde dem du følger, som har brugt Twitodon før.

En ulempe ved denne service er selvfølgelig, at her gemmer den noget data om dig, nemlig det link der er mellem dine to konti. Men det er et udemærket alternativ til de andre to services.

Brug Movetodon

Et nyere værktøj er Movetodon, hvor du også logger ind med både Twitter og Mastodon, og efter en scanning får du en liste over alle de venner på Twitter der også er på Mastodon. Du kan så direkte fra resultatet følge dem.

Kender du til flere metoder hvor du kan finde Twitter-følgere, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar nederst.

5 2 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x