På nettet spredes nu en fuphjemmeside kaldet “Den Danske Metode”, der lover dig hundrede tusindevis af kroner uden at gøre noget.
Hjemmesiden ligger på domænet danishmethod.com hvor du præsenteres for en alenlang video, hvor danskere fortæller om deres erfaringer. Med den såkaldte danske metode skulle du, uden at røre en finger, blot kunne oprette en konto og så se millionerne trille ind på kontoen. Du skal bare indbetale et mindre beløb og så kan du bare se pengene komme ind på kontoen.

Dette er det rene fup og du skal ikke oprette nogen konto. De er kun ude på at franarre dine penge og de personer der fremstår i videoen er skuespillere. Igennem hele videoen gentager de ordene “hundrede tusindevis”, blot for at få dig til at oprette en konto.
I videoen ser vi flere skuespillere fortælle om deres erfaringer med den danske metode og hvordan de så efterfølgende blev rige. Angivelig skulle det være en dansker der hedder Søren Jensen, som har fundet metoden hvor man kan blive rig uden at røre en finger og nu vil han gerne hjælpe dig. Han har ikke nogen uddannelse, men alligevel har hun fundet den metode ingen andre har fundet.
På hjemmesiden står der at den danske metode er:
“100% GRATIS software, som vil handle på markederne for binære optioner med bare et klik! Det er helt automatisk og skaber vindende handler for dig!”.
Helt gratis er det d0g ikke fordi der står også at
“For at sige det kort, er der ingen grænse for hvor meget, du kan tjene. For at sige det mere teknisk, kommer det an på, hvor mange penge du sætter ind på din konto. De fleste af vores medlemmer sætter omkring 3000 kr ind på deres konto og tjener ca. 8000-10.000 kr om dagen. Dem, der sætter over 10.000 kr eller mere ind på deres konto, tjener over 25.000 per dag!”.
Så de opfordrer dig altså til at sætte 3000 kroner ind på din konto. Hvis du gør det, ser du dem ikke igen.
Hjemmesiden er simpelthen fyldt med stavefejl og oversættelsesfejl. Det er skuespillere på videoerne og der findes slet ikke nogen Søren Jensen i virkeligheden.
Du kan se hele videoen her, som nogle har lagt på Youtube:
Du kan også se nedenstående video hvor P3 ringer til kundeservice og snakker med dem:
Hvem ejer hjemmesiden?
De har valgt et .COM domæne, fordi hvis de valgte et .DK domæne var det mere synligt hvem der ejer hjemmesiden og det ville blive lukket for svindel på hjemmesiden.
Normalt kan man med et WHOIS opslag, dvs. opslag i en database, se hvem der ejer domænet. Men for hjemmesiden danishmethod.com er disse informationer skjult. Det er de via den såkaldte WHOISGUARD ordning, hvor en webudbyder beskytter informationerne.
En ting er sikker: Det er i hvert fald ikke ham Søren Jensen der ejer hjemmesiden (eller Lars Jensen som han nogle gange også kalder sig). Billedet af ham har de købt hos Shutterstock.com.
Findes dette kun i Danmark?
Denne type hjemmeside findes ikke kun i Danmark, men også i en anden række lande. F.eks. findes der en svensk udgave på swedishmethod.com.

Her hedder han så bare Jakob Stenson og metoden hedder “Den Svenska Metoden”.
Tilsvarende findes en irsk udgave kaldet “The Irish method” på irishmethod.com, hvor han hedder Jason Flanagan:

Eller hvad siger du til den finske metode på finnishmethod.com hvor han hedder Giovanni Berti:

Eller den italianske metode på italianmethod.com hvor han hedder Giovanni Berti:

Denne type svindel kaldes for Binary Option Scam og går ud på at påstå at de kan forudse kursudviklinger og tjene en masse penge for dig. Den går under mange navne, herunder:
- Den Danske Metode
- Den Svenska Metoden
- The Irish Method
- The Dutch Method
- Den finske metode
- Den italianske metode
- The Singapore Method
- The Profitmaker Method
- The Saffa
- Canuck
- Native Trader
- The Brit Method
- The Aussie Method
- The Golden Goose Method
Metoden går ud på at få folk til at tilmelde sig adgang til et gratis program, som så alligevel ikke er gratis. Så det kan kun slås helt fast: OPRET IKKE EN KONTO
Hvis du ser flere af denne type sider er du velkommen til at beskrive dem i kommentarerne.



Skriv en kommentar