Twitter har blokeret for at man kan indsætte links til de største Mastodon instanser. Se her et udvalg af nogle af dem der ikke kan linkes til.
I går kom det frem at det ikke længere var muligt at indsætte et link til de største Mastodon servere i et tweet. Desuden kunne man heller ikke længere indsætte linket i sin biografi. Jeg prøvede i går at lave et nyt tweet, hvor jeg linkede til den største Mastodon instans Mastodon.social, og ganske rigtigt var det ikke muligt at sende tweetet. Der kommer i stedet en advarsel om at linket er blevet identificeret af Twitter til at være potentielt skadeligt.

Hvis du allerede har indsat et link til en af de store Mastodon instanser i din biografi (fx. din egen Mastodon profil), så vil besøgende også blive mødt med en advarsel om at der er tale om malware, når man prøver at besøge adressen.
Jeg har nu testet forskellige af de store Mastodon instanser, for at finde ud af hvilke det ikke længere var muligt at linke til fra Twitter. Her fandt jeg ud af at jeg i hvert fald ikke kan linke til disse Mastodon instanser:
- Mastodon.social
- Mastodon.online
- Mastodon.world
- Mstdn.social
- Mastodon.nu
- Mas.to
- Ohai.social
- Med-mastodon.com
- Social.linux.pizza
- Indieweb.social
- Mastodon.cloud
- Counter.social
- Home.social
- Journa.host
- Norden.social
- Fosstodon.org
- Mastodon.art
- Techhub.social
- Mastodon.lol
- Mastodon.green
- Climatejustice.social
- Ravenation.club
- Gensokyo.social
- Hostux.social
- Meow.social
- Techhub.social
- Mindly.social
- Infosec.exchange
- Newsie.social
- Mastodon.energy
- Mstdn.io
- Pixelfed.social
- Glasgow.social
- Hachyderm.io
- Mastodonapp.uk
- Mastodon.uno
- Mastodon.au
- Mastodon.xyz
- Toot.community
- Fediscience.org
- Sciences.social
- Ruby.social
- Mstdn.science
Jeg prøvede at linke til min egen Mastodon instans, og den går fint igennem, så det tyder på at det er ikke en mekanisme der undersøger om linket fører til Mastodon software, men derimod er enkeltvis blokering af servere. Der var heller ikke nogle af de danske Mastodon servere, der var ramt endnu af blokeringen.
Der er endnu ikke kommet nogen officiel forklaring ud fra hverken Twitter eller Elon Musk om hvorfor man ikke længere kan linke til en profil på Mastodon.
Kender du flere Mastodon instanser du ikke kunne linke til? Tilføj dem gerne i en kommentar nedenunder, så de kan komme med på listen.




Skriv en kommentar