Mit indtryk af meningspunktet

Siden jeg for ca. 5 måneder siden oprettede en profil på Meningspunktet, har jeg fulgt lidt med på sidelinjen, for at se om det kunne være et alternativ til de eksisterende store amerikanske sociale medier. Specielt i disse dage er initiativer som Meningspunktet vigtigere end nogensinde – det er godt der bliver udviklet nye europæiske sociale medier.

Men mit samlede indtryk er at der er lang vej igen. En udfordring med Meningspunktet er som for alle andre nystartede sociale medier manglende aktivitet, hvor sociale medier ender med at være spøgelsesmedier. Det er ikke specielt for Meningspunktet, det ses ved stort set alle sociale medier der har forsøgt at starte op, at det er vanskeligt at lokke den brede flok derover. Og hvis folk ikke kan finde deres familie, venner eller andre interessante folk gider de ikke at være derinde.

En anden udfordring synes jeg er at det er ekstremt langsomt. Det tager tid at indlæse nye sider, og det gør det ikke til den bedste brugeroplevelse når man besøger sitet. Det er ofte også svært at navigere rundt og finde noget spændende indhold.

Den største udfordring er dog en kæmpebrøler der blev lavet på sitet for et stykke tid siden. Her oplevede blandt andet jeg og mange brugere at alle billeder blev slettet, og man blev opfordret til at man da så bare kunne uploade dem igen. Meningspunktet har lovet det aldrig sker igen og beklaget meget, men hvordan skal jeg have tillid til at de passer godt på mine data, når sådan noget kan ske?

Jeg vil fortsat følge med på sidelinjen af Meningspunktet, men det er for mig at se endnu ikke et godt alternativ. Jeg håber det bliver bedre med tiden, fordi igen vil jeg rose for at tage det meget vigtige initiativ at udvikle det.

Hvis du selv gerne vil tjekke Meningspunktet ud, finder du deres hjemmeside her.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

3 Responses

  1. @aphandersen jeg prøvede at læse artiklen men jeg fandt reklame niveauet så højt at jeg ikke kunne.

  2. @mshdk ja, det skal jeg lige love for. Bruger selv adblocker, så ser det ikke, og det er AdSense der selv placerer hvor den synes. Det skulle være slået fra, så nu går jeg udfra det er væk?

Reposts

Likes

Mentions

  • Martin Schultz
  • Andreas Andersen 🇩🇰
  • Martin Schultz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *