Prøv de danske sociale medier
For dig der gerne vil støtte alternativer til de amerikanske sociale medier, kan du oprette en profil på de danske sociale medier.
I mange år har vi været vant til at bruge amerikanske sociale medier, når vi skal se hvad personer i vores netværk laver. Og måske lede efter nye personer til at udvide sit netværk. Men mange danskere er faktisk begyndt at vise interesse for at der også kommer europæiske sociale medier.
Den store udfordring er at sociale medier først bliver interessante når ens netværk flytter med. Det gør de ikke nødvendigvis med det samme, og det gør det måske ikke så interessant for alle at flytte over på nye sociale medier. På den anden side bliver nye sociale medier ikke til noget, hvis ikke nogle tager det første skridt og flytter derover og er aktive. Så vil du gerne have europæiske sociale medier, så er du nødt til at oprette en profil der og være lidt aktiv. Hvilke der så bliver til noget i længden kan ingen endnu spå om.
Men lad os se lidt nærmere på de nye sociale medier der er kommet i Danmark, og hvor der begynder at komme noget aktivitet. De tre sociale medier jeg her vil præsentere er:
- Friendica (en del af Fediverset)
- Socii.dk
- Meningspunktet
Det er gratis at oprette en profil og bruge alle tre sociale medier, og de er også alle reklamefri. Så det er bare at komme i gang. Men lad os lige dykke ned i hvad forskellen er imellem dem.
Friendica
Friendica er en del af det såkaldte Fedivers. Det er et stort netværk bestående af flere forskellige sociale medier, og faktisk er de enkelte sociale medier også spredt over mange servere verden over. Du har måske hørt om Mastodon, der også er en del af Fediverset. Hvor Mastodon er Fediversets svar på Twitter/X, så er Friendica Fediversets svar på Facebook. Fordi begge er en del af Fediverset betyder det, at når du har en profil på Friendica, så kan du også se og skrive med brugere der er på Mastodon. Og de mange andre sociale medier der er i Fediverset. Det er derfor man kalder Fediverset for et decentralt netværk.
Hvert socialt medie i Fediverset består også af flere servere, som alle sammen taler sammen. Det gør Friendica også, og derfor findes der fx. en server der hedder Friendica.social og en server der hedder Friendica.dk. Friendica.dk er en dansk Friendica server, og her vil du specielt kunne forbinde dig med danskere, så det kan være et godt sted at oprette en profil.
Der er lige nu kun ca. 700 brugere på den danske Friendica.dk server, men som sagt så er den bundet sammen med andre Friendica servere og Mastodon, hvorfor der er flere tusinde danskere du kan kommunikere med. Selvom det er et forholdsvis lille socialt medie, er der dog dagligt aktivitet fra danskere, og du kan finde mange interessante profiler at følge.
Nogle synes det er lidt forvirrende med den måde Fediverset er på, at det består af alle de mange servere. Og hvilken skal man vælge? Det gør også at Friendica og Mastodon ofte tiltrækker IT-nørder og lignende som godt kan lide det er lidt kompliceret. For mig har det været godt, fordi her kan man også finde andre der er interesseret i teknik og IT.
Hvis du opretter en profil på Friendica er du meget velkommen til at følge min profil her.
Meningspunktet
Meningspunktet er nok det af de tre danske sociale medier, der har været mest i medierne. De har promoveret sig som et socialt medie, hvor man gerne vil have den gode og saglige debat med rigtige mennesker. Derfor skal man også verificere sig med MitID, når du opretter en profil. Det er både det sociale medies fordel og svaghed. Fordel fordi du er sikker på der ikke er anonyme profiler og bots. Svaghed fordi du så netop ikke har muligheden for at være anonym. Det er ikke alle der vil oprette en profil et sted, hvor man skal verificere sig med MitID.
Mediet har stadig mange ting der skal udvikles for at det bliver modent til at mange vil vælge at oprette en profil der og være aktiv. Det har jeg selv også tidligere skrevet om. Men der er daglig aktivitet derinde, så du kan finde danskere der er aktive derinde. Du vil dog ofte opleve at det er den samme håndfuld af profiler der er aktive og kommenterer på dine opslag.
Der er lige nu 6.114 profiler oprettet på Meningspunktet, og derfor er det større end Friendica. Jeg oplever dog generelt mere aktivitet i Fediverset, end jeg gør på Meningspunktet. Men måske Meningspunktet vil vokse sig større, så jeg har valgt at oprette en profil der og prøver at være lidt aktiv. I håb om at mit og andres bidrag til aktiviteten også kan gøre det mere attraktivt at oprette en profil der.
Hvis du opretter en profil på Meningspunktet er du meget velkommen til at følge mig her.
Socii.dk
Det sidste danske sociale medie jeg vil nævne er Socii.dk. Nu har jeg (indrømmet) en forkærlighed for Fediverset, men hvis jeg ikke skulle vælge Fediverset, så er Socii.dk nok pt. det mest lovende danske sociale medie. De har også nu 6.997 brugere, og derfor er det det største danske sociale medie lige nu. Du vil finde mange danskere og en fin aktivitet derinde, så kan varmt anbefale at oprette en profil der.
Socii.dk er udviklet af Kim Domino Evers og drives i dag af en forening der er stiftet til formålet. Historien om mediet er at Kim har udviklet videre på et andet socialt medie gennem de sidste år, og resultatet er faktisk blevet ret godt vil jeg sige. Der er også en app du kan bruge, så du kan bruge mediet både på web og app.
Hvis du opretter en profil på Socii.dk er du meget velkommen til at følge mig her.
Andre på vej
Der er mig bekendt ikke andre danske sociale medier på vej, men der er flere europæiske alternativer. Et af dem er det norske medie Hudd, som mange danskere også afprøver lige nu. Det er også okay, men en stor ulempe er at mediet kun kan tilgås via en app. Du skal også på Hudd identificere dig med MitID, så også her har du kun ægte profiler.
Snart kommer der også to europæiske Bluesky servere. Så hvis du godt kan lide Bluesky vil du få mulighed for at vælge en europæisk server, så dine data ligger i Europa i stedet for USA. De to europæiske Bluesky-servere hedder Eurosky og WSocial, og du vil med din profil hos dem også kunne kommunikere med alle på Bluesky. En afgørende forskel mellem Eurosky og WSocial er at du hos WSocial også vil skulle identificere dig (måske med MitID). Her vil man altså også primært have ægte mennesker, og ikke alle de anonyme profiler og bots.
Nu har du i hvert fald set tre eksempler på danske sociale medier. Giv dem en chance hvis du gerne vil have nogle alternativer til de amerikanske sociale meder. Få dine venner med over, så bliver det hele lidt sjovere.

@aphandersen Fin opfordring! Der er over 700 brugere på Friendica.dk nu 😀.
Jeg kiggede lidt på socii.dk som jeg ikke havde hørt om før. Er du sikker på det har fremtiden for sig? Der er ret stille af 7000 brugere at være – det ligner lidt meningspunktet hvor der også er en lille gruppe personer som prøver det af, men ikke rigtig når længere end til at sige lidt hej.
@jeppe tak det får jeg lige opdateret.
Det er jo altid med lidt usikkerhed, men har fulgt det lidt og der er faktisk noget aktivitet derinde. Det virker til at være der folk går hen når de synes fediverset er for kompliceret og ikke vil identificeres med mitid.
Det kunne være godt hvis også Friendica kom op på omkring 6000 brugere fra Danmark, det kunne måske også gøre aktiviteten større der
@aphandersen Det er jo glimrende, men jeg vil nu mene at folk skal trappe ned med aktiviteten på de sociale medier. Det skete for mig da jeg droppede X og flyttede til Mastodon, og før det, da jeg droppede Faceboo med en kold tyrker. Mit SoMe forbrug er blevet væsentligt mindre end det var for nogle år siden. For mange fylder det simpelthen usundt meget.
@mok0 det er sikkert også sundt for mange
@aphandersen Det er jo glimrende, men jeg vil nu mene at folk skal trappe ned med aktiviteten på de sociale medier. Det skete for mig da jeg droppede X og flyttede til Mastodon, og før det, da jeg droppede Faceboo med en kold tyrker. Mit SoMe forbrug er blevet væsentligt mindre end det var for nogle år siden. For mange fylder det simpelthen usundt meget.
Remote Reply
Original Comment URL
Your Profile
Why do I need to enter my profile?
This site is part of the ⁂ open social web, a network of interconnected social platforms (like Mastodon, Pixelfed, Friendica, and others). Unlike centralized social media, your account lives on a platform of your choice, and you can interact with people across different platforms.
By entering your profile, we can send you to your account where you can complete this action.
@mok0 det er sikkert også sundt for mange
Remote Reply
Original Comment URL
Your Profile
Why do I need to enter my profile?
This site is part of the ⁂ open social web, a network of interconnected social platforms (like Mastodon, Pixelfed, Friendica, and others). Unlike centralized social media, your account lives on a platform of your choice, and you can interact with people across different platforms.
By entering your profile, we can send you to your account where you can complete this action.