Linux tutorial 7: Sikkerhed i Linux
I dette afsnit af min Linux tutorial vil jeg skrive lidt om sikkerhed i Linux. Hvorfor er Linux mere sikker end Windows? Hvad skal man huske når man arbejder med Linux?
Linux ER mere sikker end Windows. Der findes meget færre virus til Linux end til Windows. Det hænger nok sammen med at det også er meget mindre udbredt (kun 1-2% har Linux), hvilket gør Windows til et mere attraktivt marked. Derfor vil man nok forvente at Linux vil blive mere angrebet, hvis det skulle gå hen og blive mere populær.
Linux er faktisk så sikkert, så de færreste tænker på at have et antivirusprogram installeret!
Der findes også andre grunde til at Linux er mere sikkert end virus. En anden grund er at i Linux kan man KUN installere nye programmer eller udføre administrative opgaver, hvis man indtaster en administrators password (administratoren kaldes ofte for sudo eller root). Denne administratorkonto anvendes KUN til disse ting – og ikke som almindelig bruger der ofte er udbredt i Windows.
Når man installerer programmer i Linux gør man det gennem en softwareshop – og ikke ved søgning via Google. Dette gør det også mere sikkert, da det software er blevet mere valideret af andre Linuxbrugere.
Så Linux er som standard allerede sikkert. Der findes dog nogle gode råd du skal huske på, hvis du fortsat vil have et sikkert linuxsystem:
- Husk at opdatere dit software til nyeste version! Opdateret software er altid mest sikkert.
- Husk at phising, altså hvor der laves snydewebsites, er ligeså udbredt på Linux som på Windows og Mac.
- Husk ikke at køre programmer du ikke har tiltro til.
På nuværende tidspunkt vil jeg ikke anbefale dig at tænke på antivirusprogrammer.