Skoda Enyaq vs. Volkswagen ID.4
I denne artikel sammenligner vi de to el-biler Skoda Enyaq og Volkswagen ID.4 der er målrettet samme købersegment.
Gennem den seneste tid har jeg kigget meget på el-biler, fordi jeg snart overvejer at skifte min benzinbil ud med en el-bil. Nogle af de el-biler jeg har kigget mest på et Enyaq fra Skoda og ID.4 fra Volkswagen, som begge er nogle gode el-biler. Derfor kan du i denne artikel læse lidt om forskellene mellem de to biler.
Volkswagens og Skodas biler minder selvfølgelig en del om hinanden, fordi mærkerne begge er ejet af Volkswagen gruppen og bilerne er baseret på de samme modeller. De er da også sammen med Audi Q4 e-tron begge baseret på Volkswagens MEB platform.
Skoda Enyaq og VW ID.4 er begge en del af de små mellemklassebiler, altså de biler der er målrettet familier der også skal have plads en barnevogn og andre ting i bilen. Længden af bilerne er begge 4,6 meter, men bagagerummet er en anelse større i Skoda Enyaq end VW ID.4 (585 L vs. 543 L). Dette skyldes faktisk at Skoda Enyaq er en lille bitte smule længere end VW ID.4. Når sæderne er lagt ned leverer Skoda Enyaq et bagagerum på 1.710 L, mens VW har 1.575 L.
Ydelsen er 204 hk eller 310 Nm for begge biler. De har begge en tophastighed på 160 km/t, mens accelerationen er en anelse hurtigere for VW ID.4 end Skoda Enyaq (0 til 100 km/t på 8,5 sek. vs. 8,7 sek.). Til gengæld er rækkevidden lidt større for Enyaq end ID.4 (534 km vs. 517 km).
Begge biler fås med batterikapacitet brutto op til 82 kWh, netto 77 kWh. Ved hjemmeladning lades med 11 kW, mens der lades med op til 135 kW ved lynladning. Både Volkswagen og Skoda har et samarbejde med Clever, hvor du kan få installeret en ladestander. Og ellers følger der ladetjenester til modellerne, som hedder hhv. Skoda Powerpass og We Charge, men som fungerer med samme priser og på samme måde.
Udseendemæssigt er der selvfølgelig forskel på de to biler, selvom de ligner hinanden. Skoda Enyaq følger Skodas klassiske design, hvor man godt kan se lighederne med Fabia og Octavia. På samme måde kan man også genkende Volkswagens design i ID.4. Kabinen i Enyaq ligner også meget den vi kender fra Skoda, mens Volkswagen i højere grad har fornyet udseendet. Enyaq har en 13″ skærm monteret som infotainmentskærm, mens ID.4 har en 12″ skærm.
Både Skoda Enyaq og VW ID.4 kan trække en trailer på mere end 1.000 kg.
Skoda Enyaq | VW ID.4 | |
---|---|---|
Længde | 4,6 m. | 4,6 m. |
Bagagerum | 585/1.710 L | 543/1.575 L |
Ydelse | 204 hk / 310 Nm | 204 hk / 310 Nm |
Tophastighed | 160 km/t | 160 km/t |
Acceleration 0-100 km/t | 8,7 sek. | 8,5 sek. |
Batterikapacitet op til | 82/77 kWh | 82/77 kWh |
Rækkevidde op til | 534 km | 517 km |
AC opladning op til | 11 kW | 11 kW |
DC opladning op til | 135 kW | 135 kW |
Pris fra | 375.995 kr. | 384.995 kr. |
Prismæssigt ligger de to biler nogenlunde i samme niveau. Skoda Enyaq kan du få fra 375.995 kroner, mens du kan få VW ID.4 fra 384.995 kroner. Skal du forsikre bilerne koster det også nogenlunde det samme. I nedenstående tabel kan du se alle sammenligninger.
Samlet set minder de to modeller utroligt meget om hinanden, selvom jeg på nuværende tidspunkt nok ville vælge en Skoda Enyaq fremfor en VW ID.4. Jeg kan godt lide de har bevaret lidt af det klassiske look fra benzinbilerne, men ellers så er de to modeller stort set ens. Priserne er også stort set ens.
Skoda Enyaq og VW ID.4 er selvfølgelig ikke de eneste to el-biler målrettet dette segment. Af andre mærker kan nævnes Tesla Model 3, Tesla Model Y og Audi Q4 e-tron.
@andreas Jeg står i samme situation og har overvejet samme to modeller. Derudover må jeg indrømme at jeg har overvejer Model Y (må man skrive det her på masto?) efter den er blevet billigere end en tilsvarende udstyret Skoda. Har du overvejet samme og hvad taler imod (udover Musk)?
@jpelckolsen Det er også nogle fine biler begge to 🙂 Jeg er generelt ikke så vild med Tesla, synes lidt den er blevet for hypet. Såvidt jeg kan se koster den årligt også ca. 2.000 kroner ekstra i forsikring. Men det er selvfølgelig mest smag og behag.