Derfor skal du skrive en billedtekst i Mastodon

Når du indsætter billeder i et toot i Mastodon, skal du huske at udfylde en billedtekst. Se her hvordan og hvorfor.

Mastodon har mange features som du ikke kan finde i Twitter, og derfor kan der være nogle nye ting for folk der lige har fået en profil på Mastodon. En af de ting er billedtekster, fordi når man indsætter et billede i Mastodon har man nemlig muligheden for at angive en beskrivelse af hvad billedet forestiller.

Som eksempel kan du nedenunder se at jeg har indsat et billede. Her klikker jeg efterfølgende på “Edit” for at indtaste en billedtekst.

Så kan du skrive hvad billedet forestiller og trykke på “Apply”. Herefter kan du skrive dit toot færdig.

Men hvad bruges det egentlig til?

Det bruges til skærmlæsere, der hjælper synssvækkede med at følge med i hvilke billeder der er på skærmen. Derfor har billedteksten faktisk et godt formål, selvom du måske synes det er ekstra arbejde at udfylde det. Uden billedteksten vil der nemlig være nogle der ikke får oplevelsen af billedet, når de tjekker Mastodon ud.

Når du skal skrive en god billedtekst, er det bedst at skrive hvad billedet faktisk forestiller og ikke bare en tilfældig tekst. For eksempel skal jeg i dette tilfælde ikke bare skrive “Aber”, men i stedet “To aber spiser bananer”, så der fremgår hvad billedet faktisk forestiller.

Billedtekster er én af mange fede funktioner du kan finde i Mastodon. Udfyld det, fordi det har et godt formål. Det er nemt og hurtigt.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x