Ny version af KDE Plasme – det grafiske interface til Linux
KDE Plasma 5.12 der er en LTP version er netop udkommet. Se hvad der er af nyheder her.
For nyligt udkom der en ny version af KDE Plasma, der er en af de store grafiske interfaces der findes til Linux. Denne gang er det version 5.12 og der er tale om en long term support (LTP) version, hvilket er den anden LTP version fra Plasma 5 teamet.
Fokus i denne version har været hastighed og stabilitet. Det er altså blevet hurtigere at starte desktoppet op, fordi de har gået koden efter for ting der sænker hastigheden. Det betyder også at denne KDE version bruger færre CPU ressourcer og mindre hukommelse.
Nye features
KDE’s app installer der kaldes for Discover er blevet opdateret i denne version. Designet er blevet opdateret, og screenshots af apps er blevet større, så du lettere kan se dem. Så er Discover også blevet noget mere stabilt og du får besked hvis installationen af en app kræver du skal genstarte computeren.
Det er også blevet nemmere at skifte mellem åbne programmer, og du kan nu mute et enkelt program, hvis det er for støjende. Uden at skulle skrue lyden helt ned. Systemindstillingerne er blevet opdateret, så det er lettere at finde de ting du bruger mest, og det ser lidt bedre ud.
Så er der kommet såkaldte Spring-loaded folders, der gør det muligt at droppe filer ind i undermapper til en mappe direkte. Når du holder en fil over en mappe, popper der et vindue op med undermapperne, hvor du så kan vælge hvilken undermappe filen skal i.
Ny plasma vault
Privatliv er kommet i fokus, og derfor er det nu også blevet muligt at lave en såkaldt Plasma Vault. En mappe, hvor du kan tilføje filer som så bliver gemt sikkert og krypteret, så andre ikke kan få fat i dem.
Du kan også gemme passwords her, og det hele er gemt i din Plasma Vault så de er utilgængelige selv når du er logget ind.
Forbind med mobiltelefonen
Med KDE connect kan du forbinde din computer til din telefon. Dette gør det muligt at se tekstbeskeder på computeren, når de tikker ind.
Du kan også overføre filer mellem computeren og mobiltelefonen, slukke for musik når telefonen ringer og bruge din telefon til fjernkontrol.
Læs mere om den nye KDE Plasma version her.